De paraguayanske buschaufførers ekstreme strejke havde tirsdag varet i 19 dage, hvor demonstranterne har været sømmet fast til trækors. Korsfæstelserne skete i protest, efter et busfirma fyrede 51 ansatte, fordi de ville organisere sig i en fagforening. Fyringerne og den efterfølgende demonstration foregår i byen Limpio, der ligger nord for Paraguays hovedstad, Asunción. Chaufførerne understreger, at de vil forblive korsfæstet, indtil deres 51 kolleger bliver genansat.