En række vigtige kampe venter Real Madrid i de kommende uger, og derfor kommer det voldsomt ubelejligt, at holdet nu må undvære VM-topscorer James Rodríguez.
Den skade, som colombianeren pådrog sig i onsdagens sejr over Sevilla, har nemlig vist sig at være et brud i foden, og James Rodríguez skal torsdag på operationsbordet.
Rodríguez bragte Real Madrid foran med 1-0 i kampen, men efter en halv time måtte han forlade banen med et brud på en mellemfodsknogle.
Nu kan offensivspilleren altså forvente en pause. Hvor lang tid, han må sidde ude, melder den spanske storklub endnu ikke noget om.
Allerede på lørdag skal Real Madrid ud i et top- og lokalbrag i den spanske liga mod Atlético Madrid, og der er mindre end to uger til Champions League genoptages.
Her skal Real Madrid i 1/8-finalen møde Schalke 04.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.