Juventus indledte lørdag aften titelforsvaret i Serie A med en kneben 1-0-sejr ude over Parma.
Cristiano Ronaldo havde masser af afslutninger, men det blev Giorgio Chiellini, der endte som helten for Juventus med kampens eneste mål.
Juventus-stopperen fik rettet en afslutning fra backen Alex Sandro af, så bolden havnede i nettet efter 21 minutter.
Ronaldo havde også bolden i nettet ti minutter før pausen, men målet blev annulleret efter et VAR-gennemsyn, der fandt frem til, at portugiseren var offside.
Generelt afsluttede Ronaldo flittigt, men angrebsstjernen fik ikke bolden ind over målstregen i ligapremieren.
Den tidligere FC København-angriber Andreas Cornelius sad på bænken i hele kampen for Parma.
Juventus-træner Maurizio Sarri, som blev ansat inden denne sæson, er ramt af lungebetændelse og kunne derfor ikke styre fodboldtropperne mod Parma.
Sarri kan heller ikke være med i den næste kamp, som er mod Napoli, hvor italieneren var træner i tre sæsoner frem til 2018 inden sit skifte til Chelsea.
Lørdagens sene kamp blev til gengæld en målrig affære, da Napoli på udebane tog en 4-3-sejr over Fiorentina, som ikke havde danske Jacob Rasmussen med i truppen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.