Politiet i Chicago har rutinemæssigt gjort brug af overdrevet vold, tolereret en diskriminerende optræden og har haft et "tavshedskodeks" for at besværliggøre undersøgelser af overtrædelser.
Den skarpe kritik kommer i en rapport fra det amerikanske justitsministerium, der har undersøgt forholdene hos politiet i storbyen.
Det er først og fremmest sorte og latinoer, der mærker til den hårdhændede fremfærd fra politiets side, skriver ministeriet.
Politiet i Chicago anvender overdreven magt næsten ti gange oftere, når de har at gøre med sorte end hvide amerikanere.
Undersøgelsen, der nu lægges frem, blev indledt i december 2015. Det skete, efter at en videooptagelse viste en hvid politimand dræbe en ung sort teenager.
Optagelsen udløste flere dages demonstrationer og fyringen af Chicagos politichef.
Drabet på den unge teenager og flere andre i Chicago og andre af USA's storbyer førte til en landsdækkende debat om politiets brug af vold mod minoriteter.
- Justitsministeriet har konkluderet, at der er rimelig grund til at tro, at politiet i Chicago tager del i et mønster eller en praksis af overdreven brug af vold, siger justitsminister Loretta Lynn.
Hun betegner politiets hårdhændede adfærd som et brud på den amerikanske forfatning.
Politikommissær Eddie Johnson siger på en pressekonference, at rapporten har været hård læsning.
- Som afdeling bliver vi nødt til at gøre det bedre, siger han.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.