Når jobsøgende sidder med svedige håndflader og hjertebanken til jobsamtaler, bliver de som bekendt spurgt om lidt af hvert.
Men ifølge en undersøgelse fra fagforeningen Djøf er mere end hver tiende nyuddannet blevet spurgt om alt for nærgående ting, skriver Politiken.
- Det er i strid med loven at lægge vægt på, om en kvinde er gravid eller planlægger at blive det, eller om en mand er muslim eller homoseksuel, i valget af kandidat.
- Derfor er der som udgangspunkt ingen grund til at stille de spørgsmål, siger Mette Klingsten, der er specialist i arbejds- og ansættelsesret og advokat ved Mette Klingsten Advokatfirma, til Politiken.
Hun tilføjer, at det ikke er spørgsmålene i sig selv, der er ulovlige, men siden virksomhederne spørger til det, må man gå ud fra, at de lægger vægt på det, og dét er ulovligt, skriver avisen.
I undersøgelsen fra Djøf er over 1500 medlemmer blevet spurgt, hvordan de fik deres første job efter endt uddannelse, og her svarer 11,5 procent, at de direkte eller indirekte blev spurgt om seksuel orientering, familieforhold, politisk ståsted eller religion.
Hos Dansk Arbejdsgiverforening understreger man, at det er forkert, at jobsøgende skal svare på disse ting til en jobsamtale.
- Det er naturligt at berøre emner som familieforhold for at få et billede af, hvem ansøgeren er.
- Men i bund og grund mener vi, at arbejdsgiverne skal holde sig til at tale om kvalifikationer og stillingens indhold for at undgå misforståelser, siger Flemming Dresen, ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening, til Politiken.
/ritzau/