Gitterporten ved Østjysk Produkthandel er lukket, mens fremtiden er usikker for virksomheden med base i Hornsyld lidt syd for Horsens.
Østjysk Produkthandel skriver på Facebook, at de holder lukket på grund af økonomiske problemer efter et indbrud i begyndelsen af januar.
Kunder og samarbejdspartnere kan på det sociale medie læse, at indbruddet ikke er blevet dækket med det ønskede beløb af forsikringsselskabet, og nu må sagen gå videre i retten.
Den nuværende situation vækker bekymring hos virksomhedens investorer og bank, som har valgt at låse alle kontoer.
- Så vi vil ikke kunne have mulighed for at holde åben eller have mulighed for at afregne vores kunder i skrivende stund, skriver Østjysk Produkthandel på Facebook.
Se hele opslaget her:
I beskeden står der også, at virksomhedens ejer, Benjamin Søvang, og personalet udsættes for chikane og trusler af investorer.
Advokatfirmaet LRP oplyser til Horsens Folkeblad, at der i forbindelse med indbruddet, hvor der blandt andet blev stjålet katalysatorer fra biler, blev opgjort et tab på omkring to millioner kroner. Forsikringsselskabet ville kun udbetale 92.000 kroner, hvilket skete med en begrundelse om, at kravet ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort.
- Jeg havde håbet, fremtiden ville se helt anderledes ud. Det skulle have været mit livsværk, siger Benjamin Søvang til Horsens Folkeblad.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.