Det fleste historiske kilder beretter, at Simon Bolivar døde af tuberkulose i en alder af 46 år.
Men nu har Venezuelas præsident Hugo Chavez forlangt den tidligere militærleder opgravet for at få fastslået, om han døde af lungesygdommen, eller om han blev myrdet.
"Bolivar er i live. Lad os ikke se ham som en død mand og lad os ikke se ham som et skelet. Han er som lyn, som en hellig ild," sagde den excentriske præsident Hugo Chavez ifølge CNN under den tv-transmitterede afsløring af liget.
Med nationalhymnen som baggrundsmusik trak en gruppe hvidklædte videnskabsmænd et ligklæde af og afdækkede Bolivars lig.
Derefter viste tv-billederne Hugo Chavez, der sang til nationalhymnen.
På sin Twitter-profil skriver Chavez, at han græd, da han så Bolivars lig. Præsidenten er dybt inspireret af Bolivar, som han kalder for "revolutionens fader".
Bolivar ledede i 1919 hære, der befriede Bolivia, Colombia, Ecuador, Panama, Peru og Venezuela fra den spanske krone og regnes for en af dem, der spredte demokratiet i Latinamerika.