Hvis udviklingen fortsætter resten af året, ser det ud til, at dobbelt så mange mennesker i Næstved får førtidspension i 2017 som i 2016.
Det skriver Sjællandske.
For årets første syv måneder ligger tallet på 109 personer, mens det for hele 2016 var 89. Bag tallene ligger en magtkamp og et politisk diktat fremsat af Beskæftigelsesudvalget i efteråret 2016, hvor man blev enige om, at Jobcenter Næstved tolkede lovgivningen for restriktivt.
På jobcentret er der tilsyneladende stadig en tilbageholdenhed i forhold til at tildele flere borgere pensioner.
Politikere har tidligere fortalt om frygten blandt ledelsen på jobcentret, for at tildelingerne løber løbsk og bliver en for stor udgift.
Uenigheden kan måske illustreres af sagen om Monica Scheuer Blichfeldt, der i sommer fik afslag på førtidspension i Pensionsnævnet, mens et flertal i Beskæftigelsesudvalget iSjællandske stillede sig undrende over for beslutningen.
Der er dog stadig langt til de tal, der ligger før arbejdsmarkedsreformen fra 2013.