Lørdag eftermiddag måtte dommer Claus Bo Larsen afblæse kampen mellem AaB og FC Nordsjælland efter 18 minutters spil, fordi sneen væltede ned over Aalborg, og mandag kan vintervejret stoppe endnu en superligakamp.
I Haderslev er pessimismen så småt begyndt at brede sig, fordi en snestorm fyger hen over Sønderjylland, og i Sønderjyske erkender man, at mandagskampen mod Esbjerg er i overhængende fare.
- Det er det, vi går og overvejer i øjeblikket, men det ser ikke for godt ud. Banen er helt dækket af sne, og man kan knapt se fra den ene ende til den anden, fordi der samtidig er kraftig storm, siger Sønderjyskes sportschef Ole Nielsen.
I løbet af formiddagen skal den stadionansvarlige vurdere, om det er forsvarligt at spille fodbold på banen, og man forventer en afgørelse inden middag.
Haderslev Fodboldstadion har installeret varme i banen, men den er ikke meget bevendt i en snestorm.
- Det er jo ikke en brødrister, lyder det fra Ole Nielsen.
Kampen mellem Sønderjyske og Esbjerg er programsat til klokken 19.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.