Regeringen i Bulgarien træder tilbage efter omfattende landsdækkende protester. Det siger premierminister Boiko Borisov onsdag.
- Jeg vil ikke være i en regering, hvor politiet slår befolkningen, siger Borisov til det bulgarske parlament.
Protesterne har netop været rettet imod brutalitet hos myndighederne samt høje el-priser, skriver nyhedsbureauet Reuters.
/ritzau/