Insekter i maden er en kombination, de færreste danskere vil bryde sig om. Men ikke desto mindre er der blevet fundet insekter i enkelte poser med økologiske brune ris, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det er virksomheden SuperGros a/s, der tilbagekalder risene, som hedder "Grøn Balance Brune Ris" på et kilo.
Grunden til tilbagekaldelsen er ikke mærkeligt, fordi "forekomst af insekter i varen gør, at den er vurderet uegnet til menneskeføde".
Varen har været solgt i kæderne EUROSPAR, Kiwi, Letkøb, Min Købmand, Spar, SuperBest og enkelte andre butikker uden for en kæde. Har man fundet et-kilos "Grøn Balance Brune Ris" i en anden supermarkedskæde skulle de derfor være i orden.
Risene, der bliver kaldt tilbage, kan holde sig til henholdsvis oktober og november 2015. Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til enten at levere varen tilbage til butikken, hvor den er købt, eller smide den ud.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.