Britta Nielsen og hendes søn er indstillet på at blive i deres fængselsceller. I sagen om svindel og hæleri med millioner fra Socialstyrelsen går de frivilligt med til en forlængelse af varetægtsfængslingen.
Derfor møder deres forsvarere ikke op til et retsmøde om spørgsmålet tirsdag i Københavns Byret, oplyser flere kilder til Ritzau.
Her ventes en dommer at afsige kendelse om fortsat fængsling. En borger kan højst blive varetægtsfængslet fire uger ad gangen, før retten igen skal vurdere, om grundlaget er til stede.
64-årige Britta Nielsen sigtes af Bagmandspolitiet for at have svindlet for mindst 111 millioner kroner i kraft af sit job i Socialstyrelsen. Hendes søn, der er 38 år, sigtes for at have modtaget 3,6 millioner kroner af pengene, hvilket ifølge politiet gør ham til hæler.
Såvel søn som mor blev anholdt i Sydafrika i slutningen af oktober og i begyndelsen af november. I Danmark har de siddet fængslet siden 10. november.
Hidtil har dommere blandt andet begrundet indespærringen med, at de på fri fod kan tænkes at stikke af fra en kommende straffesag.
Også Britta Nielsens to døtre og en svigersøn sigtes af politiet for hæleri. Alle nægter sig skyldige. Indtil nu har der været usikkerhed om Britta Nielsens stillingtagen.
Svindlen skal være blevet begået i løbet af mange år. Helt tilbage i 1997 begyndte Britta Nielsen tilsyneladende at tilegne sig offentlige midler, er der indikationer på, oplyste Bagmandspolitiet sidste år.
Først i 2018 stoppede manøvrerne, lyder påstanden. Imidlertid fik Bagmandspolitiet allerede i 2012 et tip om Britta Nielsen, men betjentene besluttede ikke at indlede en efterforskning. I stedet sendte de sagen til Skat.
- Det var en fejl, har statsadvokat Morten Niels Jakobsen erkendt.
Som følge af svindlen med satspuljemidler står seks kommuner, to regioner og to foreninger i øvrigt til at få penge tilbage. Hovedparten af svindlen skal dog være sket ved, at Britta Nielsen oprettede fiktive projekter.
En af de to kommuner er Roskilde. Borgmester Joy Mogensen (S) sagde forleden, at affæren har sat sig andre spor end de økonomiske.
- Den sår en mistillid i den fuldstændig tillidsfulde snak, der helst skal være mellem borgere og myndigheder og også imellem myndigheder, sagde hun.
/ritzau/