Den britiske udenrigsminister, William Hague, fortæller, at USA og flere europæiske lande er skuffede over den britiske opposition, Labours, nej til en militæraktion i Syrien.
Det skriver Reuters søndag.
Den britiske premierminister David Cameron tabte torsdag aften en afstemning i det britiske underhus om Storbritanniens deltagelse i en militæraktion mod det syriske regime.
Og det har - ifølge den britiske udenrigsminister - skuffet Storbritanniens allierede.
- Der er en seriøs bekymring i andre hovedstæder, ikke blot på den anden side af Atlanten, men også i europæiske hovedstæder over beslutningen fra det britiske oppositionsparti, Labour, om at nedstemme regeringens planer, siger Hague til Sky ifølge Reuters.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.