Ritzau
Opdateret kl. 15:41
Hovedstadens Beredskab arbejder søndag eftermiddag på Rigshospitalet i København, hvor der er opstået brand.
Det oplyser Kristian Næsted, operationschef ved Hovedstadens Beredskab.
- Vi har meldinger om en mindre brand i et værelse på 13. sal. Men det er under kontrol nu, så vi har droslet ned for udrykningen, siger han.
Kristian Næsted siger, at der er ingen meldinger om tilskadekomne.
- Men vi ved, at der var to personer, der nåede ud af værelset, da branden opstod. De bliver nok tilset nu, lyder det.
Klokken 15.30 vides det ikke, hvordan branden opstod.
/ritzau/