Han er snart 50 år. Han skal snart giftes. Og så vil han producere flere film, end han vil optræde i dem.
Brad Pitt har styr på fremtidsplanerne, men skuespilleren ved ikke, hvornår og hvorhenne, han skal giftes med kæresten Angelina Jolie.
- Vi har ikke sat en dato endnu. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske om to uger, eller for den sags skyld til nytår.
- Vi rejser så meget på arbejdet, at det bliver et spørgsmål om bekvemmelighed med hensyn til stedet, siger Brad Pitt til Extra.
48-årige Brad Pitt er aktuel i filmen "Killing Them Softly", hvor han spiller en fyr, som får lov at "bære en stor pistol og skyde folk", som han siger.
Sammen med Angelina Jolie har Brad Pitt seks børn; Maddox (11 år), Pax (otte), Zahara (syv), Shiloh (seks) samt tvillingerne Knox og Vivienne på fire år. Og de er ved at blive utålmodige med det ventende ægteskab.
- Der er meget pres på fra børnene. Vi var ikke klar over, hvor meget det betød for dem. Og hvor meget det betød for os, da vi forlovede os, forklarer Brad Pitt.
I fremtiden vil Brad Pitt ikke spille med i så mange film som tidligere, fordi han er ved at blive ældre.
- Jeg bliver 49 om en måned, og jeg ser mig selv skrue ned på skuespillet. Jeg elsker virkelig at producere film, og jeg vil mindre og mindre foran kameraet, fastslår Brad Pitt.