Rygterne har svirret længe, og mandag blev det så offentliggjort, at den hollandske forsvarsprofil Khalid Boulahrouz trækker en Brøndby-trøje over hovedet denne sæson frem til sommer 2014.
Og den store forsvarsklippe satser på at kunne beholde det kælenavn, han fik sig i løbet af sin tid i tysk fodbold. Her blev han kaldt kannibalen på grund af sit talent for at "æde" sine modstandere.
- Kælenavnet var baseret på min spillestil, og jeg håber, at I snart glemmer mit navn Boulahrouz og begynder at kalde mig kannibalen, siger Boulahrouz til pressemødet i klubben.
Det var efter skiftet fra RKC Waalwijk til Hamburger SV, at han fik sit tilnavn.
I tysk fodbold fik han hurtigt markeret sig som en af ligaens mest hårdhændede forsvarsspillere.
Han blev tildelt 16 gule kort og tre røde i sine første to sæsoner, og så var HSV-fansene altså solgt.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.