Der var højteknologi med i spillet, da Frank Erichsen, bedre kendt som Bonderøven, blev scoret.
Det fortæller hans kæreste, Theresa Maria Jessing, til Kids Cover.
Det var hende, der kastede sig ud i at få scoret Frank, som hun i dag bor med på Kastanjegården på Djurs, hvor de lever det selvforsynende liv til glæde for DR's seere.
Efter et indslag i DR-programmet Frilandshaven, hvor Frank havde bygget en bageovn, blev hun tippet af en ven, der havde set programmet, om, at ham der Frank nok var noget for hende.
"Han var ret sikker på, at jeg ville synes, at Frank var fantastisk. Så jeg fandt programmet på nettet. Jeg kunne godt se, hvad han mente," siger Theresa til Kids Cover.
Hun fik støvet hans nummer op, og fik hul igennem til Frank over et par sms'er om, hvordan man nu lige laver sådan en ovn selv.
Og det udviklede sig til sød musik, som bekendt er endt med, at parret på Kastanjegården i dag også har to børn.
Kilde: Kids Cover