Boligminister Kaare Dybvad (S) har modtaget en række anbefalinger fra en ekspertgruppe, der er nedsat for at sætte en stopper for investorer som amerikanske Blackstone.
Investorerne opkøber og istandsætter ældre boliger for derefter at skrue gevaldigt op for huslejen.
En afskaffelse af den paragraf i boligreguleringsloven, der gør det muligt, risikerer dog indirekte at ramme andelshaveres boligværdi med op mod 25 procent, viser rapporten fra ekspertgruppen.
- Det er for lukrativt for udenlandske kapitalfonde at opkøbe ejendomme i Danmark - særligt i de store byer, siger ministeren på et pressemøde.
SF og Enhedslisten har talt for helt at afskaffe paragraffen, men det tager Venstre klart afstand fra.
Venstres boligordfører peger på, at der andre muligheder som eksempelvis styrkelse af sagsbehandlingen i huslejenævnet og en karensperiode fra køb af ejendom til brug af den særlige paragraf.
- Vi er enige i, at man ikke kan acceptere, at nogen kommer ind på boligmarkedet og opfører sig urimeligt over for lejerne. Men vi mener, det skal løses med blidere tiltag, der ikke skaber usikkerhed for andelsboligejerne, siger boligordfører Heidi Bank (V).
Boligminister Kaare Dybvad forestiller sig dog heller ikke, at paragraffen skal helt væk.
I forhold til andelshaverne siger du, at du ikke kan garantere, at der kommer et fald. Hvad er et acceptabelt fald?
- Vores udgangspunkt er, at de ikke skal have et fald, det står vi helt fast på.
- Men når jeg bliver bedt om at garantere, at ingen andelsbolig noget sted kommer til at miste bare en lillebitte smule af dens værdi, så er det en meget omfattende garanti at stille som minister, siger Kaare Dybvad.
Der sidder nogle andelshavere og følger nøje med. Hvad vil du sige til dem?
- Jeg vil sige, at det, der er beskrevet i rapporten, om at man mister meget store værdier i sine ejendomme som andelsboligforeninger, det kommer som udgangspunkt ikke til at være vores beslutning.
Ministeren håber på at dæmme op for aggressive kapitalfonde inden nytår, efter flere historier i medierne om lejere der bliver presset ud af deres boliger.
Ekspertgruppen skitserer fire mulige modeller, som politikerne kan tage udgangspunkt i, når de skal forhandle en mulig løsning på plads de næste måneder.
Den ene model går ud på at afskaffe den omdiskuterede paragraf 5, stk. 2 i boligreguleringsloven. Den blev indført for at give private udlejere et økonomisk incitament til at renovere ældre ejendomme.
Den næste model går ud på at skærpe kravet, så en ejendom mindst skal have energimærke C for at blive forbedret af en udlejer. I dag er det energimærke D.
Det er denne løsning, boligministeren hælder til.
- Men den model kan ikke stå i sig selv. Der er behov for også at adressere, hvordan vi undgår meget kortsigtede investeringer, og hvordan vi undgår, at man får så store gevinster ved huslejestigninger som i øjeblikket, siger Kaare Dybvad.
Alle løsningerne fra ekspertgruppen har dog mærkbare konsekvenser, og derfor starter de politiske forhandlinger nu for at finde en løsning.
/ritzau/