Politifolk må have ekstra bødeblokke med ud, når de i den kommende uge er sat til at tjekke bilisters snak i mobiltelefon og manglende brug af sele.
Umiddelbart er der udsigt til en regn af bøder.
Ved en tilsvarende kontrol sidste år blev flere end 2000 trafikanter sigtet for ikke at være spændt fast af en sikkerhedssele.
Og cirka 1000 blev sigtet for at have brugt en håndholdt mobiltelefon, mens de forsøgte at styre bilen.
Begge forseelser udløser en bøde på 1500 kroner. Og hvis et barn ikke er spændt fast, lyder bøden på 2000 kroner.
Den landsdækkende kontrol begynder mandag 11. marts og slutter søndag 17. marts, oplyser Rigspolitiet.
Ved den lignende indsats sidste år blev i alt 8358 køretøjer stoppet.
Også i andre europæiske lande vil politiet i den kommende uge have et særligt øje for færdselsforseelser.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.