Knap havde B&O's topchef sagt farvel, før Tue Mantoni kunne fortælle Finans.dk, hvad han nu ville tage fat i.
Tue Mantoni får en større rolle som rådgiver – eller såkaldt executive advisor – i kapitalfonden FSN Capital, der blandt andet ejer Lagkagehuset. Her sidder Tue Mantoni i forvejen sidder i bestyrelsen.
Han vil desuden kaste sig selv og sine penge ind i iværksætteri, mens en del af hans arbejdstid vil gå med bestyrelsesarbejde i både ind- og udland.
I følge Business.dk får Tue Mantoni 18 måneders løn - eller 11 millioner kroner - med sig, når han forlader B&O 1. juni. Det får han i henhold til sin kontrakt, selv om han ifølge B&O's bestyrelsesformand Ole Andersen selv har sagt op.
Endelig vil den tidligere topchef også gerne bruge mere tid på sin familie - ikke mindst sine tre børn på 5, 7 og 9 år.
Tue Mantonis exit fra den hæderkronede danske virksomhed kom som en overraskelse, da meddelelsen tirsdag morgen kom fra Bang & Olufsen.
Henrik Clausen, der kommer fra Telenor, overtager posten som B&O's administrerende direktør.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.