En 69-årig hundeejer fra Nordjylland blev i går sigtet for dyremishandling, da han i weekenden kørte scooter med sin hund efterspændt i en snor, skriver Nordjyske.dk.
Hunden kunne ikke følge med på turen, der gik ad Als Oddevej, og blev derfor slæbt med hen ad vejen efter scooteren.
Vidner så episoden og formåede at få stoppet manden, hvorefter hunden kom til behandling på en dyreklinik i Hadsund.
Her blev politiet tilkaldt og hunden slap med skader på trædepuderne og knubs.