NOIR har fanget tidsånden.
Fremtiden er mere usikker end nogensinde, men fortiden ved man, hvor man har. Og helst helt tilbage til dengang inden verden gik af lave, hvor tv-serien »Bridshead« udspillede sig i den dekadente engelske overklasse.
Til tonerne af Bach"s »Air«, der blev fremført af et fuldtalligt symfoniorkester, viste de efterårs og vinter moden 2008/ 09.
Mændene skal være nonchalante på den tjekkede måde, med en jakke der er lidt krøllet, bukser der stumper og en klud i halsen, i stedet for et slips. Kvinderne er godt sexet op men uden at blotte sig. Vi skal hverken viser bryster eller hud til næste vinter. Er nederdelen kort, er der gamasher eller tætte nylonstrømper indenunder. Og farverne er stålgrå og blanke, eller sort som bly.
White viste den sejeste kjole, der ligner en rustning i festudgave, og Rützou var også godt med på stilen, der handler om at tøjet skal beskytte os og ikke blotte os.