Sidst 12-årige Salvatore og hans to år ældre storebror Francesco blev set, var i sommeren 2006. Her legede de uden for deres hjem i Gravina i det sydlige Italien. Deres far har været anholdt og sigtet for mordet på dem siden november i fjor, men indtil nu har ingen vidst, hvad der egentlig skete med de to drenge. Det skriver Daily Mail.
Nu er drengene endelig fundet. Det skete, da en dreng faldt i brønden ved et uheld, da han spillede fodbold. Under lokale brandmænds redningsaktion af drengen, som havde brækket begge ben, fandt man resterne af de to drenge.
Langsom død
Måden hvorpå de to drenge lå, vidner om en langsom og forfærdelig død.
- Vi tror, at de to drenge var i live, da de blev smidt ned i brønden. De ligger ikke så tæt på hinanden, som man ville tro, hvis de var blevet smidt derned sammen, siger en talsmand fra det italienske politi til Daily Mail.
Den ene af de to drenge havde desuden sin tommelfinger i munden.
Faderen er igen anholdt for mordene.