Lær din nabo at kende, ellers bliver I uvenner.
Sådan lyder rådet fra antropolog Anne-Marie Christensen, der har speciale i nabokonflikter, ifølge Boligejernes Videnscenter.
- Når man ikke taler med naboen, er det nemt at tænke at vedkommende opfører sig, som han eller hun gør bare for at genere mig. Sådan er der rigtigt mange, der tænker, siger Anne-Marie Christensen.
En undersøgelse fra Nordstat Danmark viste for nylig, at mere end halvdelen af danskerne har følt sig generet af en nabo.
I 1950 erne var godt naboskab helt normalt. Her kom de hjemmegående husmødre hinanden ved og man havde brug for hinanden. Men i dag bliver man ikke nødvendigvis venner af at bo side om side.
- I dag arbejder man ét sted, køber ind et andet sted, har familie et tredje sted, venner et fjerde sted og sommerhus et femte sted. Derfor får man ikke i dag automatisk et naboskab, blot fordi man flytter ind ved siden af andre mennesker, siger Anne-Marie Christensen til Boligejernes Videnscenter.
Danskerne har en tendens til at udvikle små kongedømmer, når de kommer hjem på matriklen. Og så står vi meget fast på, at det er os, der bestemmer.
- Mange er i hvert fald meget opsat på at hævde deres ret til territoriet og til at bestemme her. Det er også derfor, at det kan gå rigtigt galt i nabokonflikter, siger Anne Marie Christensen.
Ifølge Parcelhusejernes Landsforening drejer den mest almindelig strid mellem naboer skyggende træer og fælleshegn. På listen over årsager til nabokonflikter finder man også støj fra græsslåmaskinen og røggener fra grillen.
Se den fulde liste til højre for artiklen.
Skyggende træer.
Fælleshegn.
Støj fra motoriserede haveredskaber.
Dyrehold i form af høns, hunde, katte og bier.
Haveaffaldsdynger op ad hegn og hække.
Røg- og lugtgener fra brændeovne, pejse og grill.
Tilbygninger og 1. sals-byggerier.
Afbrænding af haveaffald.
Ændringer af farver på hus og tag.
Vognmands- og andre erhverv, der larmer og skæmmer i private områder
Kilde: Parcelhusejernes Landsforening og Bolius.