Hvad gik der galt, og hvordan undgår det danske forsvar at ende i en lignende situation igen, som den, der dræbte en 21-årig soldat i den danske lejr Camp Bastion i Afghanistan søndag.
Efter drabet har både en anonym soldat og Hærens Konstabel- og Korporalforening kritiseret Danmark for at sende for mange unge og uerfarne soldater til Afghanistan.
Socialdemokraterne kræver nu en redegørelse fra forsvarsministeren.
- Rygraden i det danske forsvar er erfarne og overordentligt dygtige soldater, og hvis de kalder nogle af deres kolleger for uerfarne grønskollinger , så er der for alvor grund til at være bekymret, siger Socialdemokratiets forsvarsordfører John Dyrby Paulsen.
Socialdemokraterne opfordrer desuden til at uddanne danske soldater bedre, inden de sendes i krig:
- Afghanistan er ikke en legeplads, men blodig alvor, og de soldater vi sender af sted skal være top professionelle. De udsendte soldater må og skal have en ordentlig uddannelse, og det kan godt være, at de også skal have en bestemt alder, siger John Dyrby Paulsen.
Han vil i dag kontakte forsvarsministeren og bede om en redegørelse for både episoden og soldaternes uddannelse. Han vil blandt have forsvarsministerens svar på, om uddannelsen af soldater til missioner i udlandet er grundig og lang og nok.