På papiret og på kontrakten lever lønnen op til danske forhold, men til gengæld tørrer man de ansatte ved hjælp af høje huslejer, udgifter til transport eller krav om tilbagebetaling af flere tusind kroner, som virksomheden mener, medarbejderen skylder for arbejdstøj eller værktøj. Hvis medarbejderen betaler skat i Danmark, går det samtidig ud over statskassen.
Fagforeninger ikke gearet
»Vi ser tilfælde, hvor medarbejderen bliver pålagt at bo et bestemt sted eller betale en bestemt meget høj husleje,« siger Kurt Hedemand, østarbejder i fagforeningen 3F.
Problemet er, at i mange af den slags tilfælde, er løn og arbejdskontrakt formelt i orden, og de spørgsmål er det eneste, som fagforeninger er vant til at tage sig af.
»Hver eneste gang, der er problemer med østeuropæisk arbejdskraft, så siger politikerne, at lovgivningen skal følges, og arbejdsmarkedets parter skal finde ud af det. Løn og arbejdsvilkår har vi ikke noget imod at klare, men den slags svindel er jo ikke noget, som det fagretslige system er indrettet til at tage sig af,« siger han.
Minister afviser
Samme melding kommer fra Træ-Industri og Byg.
»Vi oplever et stigende antal henvendelse af denne art. Vi skal konkurrere på lige vilkår, men det er næsten umuligt, når man benytter sig af den slags plat og svindel i hvad der minder om småkriminelle miljøer,« siger Anders Olesen, formand for Byggefagenes Samvirke.
TIB foreslår, at der oprettes et centralt, statsligt informationskontor, hvor østarbejdere kan henvende sig.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort-Frederiksen (V) er uenig og sender bolden tilbage til fagforeningerne.
»Vi vil ikke have den slags ågeri, som vi desværre har set eksempler på. Der må være noget justits på det område, organisationerne imellem. Hvis man opdager, at en arbejdsgiver inkasserer lønnen igen med en madras på et kældergulv, omgår han jo loven, og så håber jeg, at fagforeningen, og den organisation hvor arbejdsgiveren er medlem, tager affære,« siger han