Terrortrusler fra Henrik Goetke fra Stop Islamiseringen af Danmark

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Henrik Gøtke har gennem længere tid kulturberiget denne blogavis med en række oversættelser af artikler især fra USA fra det protestantiske midtvesten, hvor selv det konservative folkeparti fremstår som kommunistisk.

Han er nu tilsyneladende blevet lukket ned at censuren og borte er samtidig alle de heftige men ganske nyttesløse forsøg på dialog med denne fortaler for det ny parti STOP ISLAMISERINGEN AF DANMARK, som er påbegyndt indsamlingen af underskrifter. (Han kan stadig læses på www.bt.dk).

Konsekvensen af Goetkes paranoide forestillinger var desværre, at han mente, at danske socialister burde henrettes. Nakkeskydes. Fordi de i hans forestillingsverden var landsforrædere.


Fascistisk og morderisk galskab ligger for enden af Gøtkes tankerækker. Det er ikke muslimerne, han hader men de venstreorienterede. Han var selv engang socialist, men vendte sig siden imod de venstreorienterede, som han synes for automatisk vendte sig imod de borgerlige.

Han er nu som nævnt ved at stable et parti på benene, Stop Islamiseringen af Danmark, SIAD, som har fremmedhad på programmet.

Man påstår her, at Islam er fjenden, men det kommer naturligvis til at gå ud over muslimerne, altså virkelige levende mennesker, som skal deporteres - og så de socialister, som Gøtke vil slæbe ud til kysten og henrette ved nakkeskud.

Jeg vil advare mod at gøre Henrik Gøtke til guru, hans fremtidsplaner er ikke mere humane end Hitlers i Mein Kampf. Læs selv, hvad han faktisk skrev den anden dag på www.avisen.dk, og jeg citerer ordret:

"Men lad mig skære det ud i pap. Jeg hader socialismen og al dens historisk veldokumenterede landsforræderiske væsen. Jeg hader ikke muslimerne. De gør bare hvad de er programmerede til. Næ, det er socialisterne jeg gerne ville trække ud til landets kyster, nakkeskyde og derefter smide i havet. Socialisternes seneste forsøg på, oven i købet samtidigt promoverende dem selv som de store menneskevenner, og pegende på højrefløjen som racister, at smadre vores land og kultur, kan kun afregnes med aflivning. Den slags apparater har ingen nationer behov for."

Man må da formode, at SIAD har så megen fingerspidsfornemmelse, at man ekskluderer manden efter dette. Hvis ikke har partiet da afsløret sig selv så grundigt, som nogen kan gøre det.

Citatet vil hænge som en tordensky over partiet i dets bestræbelser på at finde tilhængere og stemmer.

Læs mere om partiet her.

http://avisen.dk/blogs/stigwintherpetersen/stop-islamiseringen-af-danmark_20025.aspx

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.