System Danmark og Stasi-metoden

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Åbent svar til AJKS og Pensionsstyrelsen angående tilsynet af min person på baggrund af den endnu ikke-eksisterende dokumentarfilm om Danmarks arbejdsløshedsindustri. I gør os til et totalitært kontrolsamfund, men skammer I jer?

Kære X og Y (og Z fra A-kassen)

Navnene i artiklen er ændret af hensyn til debatreglerne på avisen.dk

Lad mig indledningsvis udtrykke min undren over, hvor utroligt mange ressourcer statens såkaldte specialkonsulenter mener, at Systemet skal bruge på at kontrollere en borger på baggrund af, hvad der står i en tilfældig formiddagsavis. Ikke, at jeg ikke anerkender at der findes noget som hedder Pensionsstyrelsen (ikke at forveksle med Pensioniststyrelsen) og at det er Jer, som fører tilsyn med A-kasserne og hvorvidt de enkelte medlemmer står til rådighed for arbejdsmarkedet, men jeg anede virkelig ikke at I var nidkære at en sammenligning med hedengangne Stasi nærmest er en underdrivelse.

Jeg har derfor søgt aktindsigt i jeres utrolige detektivarbejde og lad mig sige det ligeud: Jeg er imponeret over hvor små sko I går i. Her henvender jeg mig direkte til kontorchef X og specialkonsulent Y. Jeg tror, I to har lige netop dét, der nu har skabt System Danmark. Uden sammenligning i øvrigt, vil jeg mene at administrator-typer som jer, ville have været perfekte skabninger i Det 3. Rige. I opererer tydeligvis med begreber som dybfølt troskab og ufravigelig loyalitet, ja nærmest blind tillid til det system, I er sat til at administrere. Hvorfor jeg og min familie også kun priser os lykkelige for, at man endnu ikke er begyndt at gasse arbejdsløse samfundssnyltere som mig.

Men nu til sagen, X og Y. I har læst formiddagsavis. I arbejdstiden endda. I har læst at den svært koleriske skuespillerinde Paprika Steen mener at jeg skal betale 200.000 kroner tilbage, da jeg har forsøgt at lave en film om vores arbejdsløshedssystem som beklageligvis krævede en cokestreg med en konsulent fra Det Danske Filminstitut. I har lagt to og to sammen og tænkt: Hov, hvordan kan man være på dagpenge og så lave en film samtidig? Oven i købet en kritisk film om os. Om Systemet.

Man ser jer smække kaffekoppen i mahognibordet, tage pistolhylstret på og så ellers haste ned mod våbenskabet. Fordi samfundets fjende nr. 1 a.k.a Lediggængeren muligvis/muligvis ikke har været på dagpenge, mens han har tjent penge. Oven i købet på at lave en film om netop dagpengesystemet. Som han har den frækhed at kalde en helt igennem absurd arbejdsløshedsindustri, der tillader private jobfirmaer at bruge milliarder af skatteborgernes penge på at profitere på samfundets svageste - de arbejdsløse. Sådan én som mig. En taber.

I indledte i det tidlige forår en sag mod min person på baggrund af, hvad I læste i utroværdige sladderblade såsom BT. Stod jeg virkelig til rådighed for arbejdsmarkedet i forhold til §24, stk. 1, da jeg modtog 200.000 støttekroner til en film ved navn System A? Ja, sagde den håndlanger, I havde sat på sagen (I skulle jo nødig selv have griset fingrene, det har typer som Jer folk til). Ja, René Fredensborg har stået til rådighed for arbejdsmarkedet selv om han havde en idé om en film, for den idéudvikling der var omkring filmen foregik i perioder, hvor min person ikke var på dagpenge. Svarede min A-kasse ved navn Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog.

For som jeg forklarede forsikringschefen Z, som selv hun om er ansat i Systemet ikke er bange for at have et menneskeligt ansigt, så er der ikke nogen film, men kun en idé. Og de 200.000 kroner er udbetalt til Zentropa, ikke mig, da filmloven netop siger at for at få udbetalt filmstøtte, skal man have en producent i ryggen, som således modtager det givne beløb. Et lille, opklarende opkald til filminstituttet fra X & Y ville sluttet sagen lige dér, men nej. Den ene instans taler ikke med den anden instans, og da de endelig forsøger at kommunikere, bliver det med konklusionen at der faktisk FINDES en film, som er i produktion under titlen System A. Men den idé blev jo netop afvist af filminstituttet. De gav Zentropa udviklingsstøtte, men afslog senere at sætte filmen i produktion. Filmen findes altså kun som idé. En afslået idé. Det er ren Kafka.

Det er da klart, at man bliver lidt forvirret. Arbejdsløshedssystemet påstår, at jeg har arbejde, selv om jeg ikke har nogen arbejdsplads. Udover inde i mit hoved, hvor jeg rigtignok arbejder med en masse ideer. Men er det forbudt at tænke tanker? Er det forbudt at forsøge at sælge sine tanker og derved komme ud af sin belastende rolle som lediggænger? Det må jeg konkludere.  

Det hænder at jeg skriver lidt for diverse medier. Det hedder at tage et initiativ for at komme ud af A-kassen. Ja, jeg går ud og ind af Systemet (og husker selvfølgelig at filme inde i Systemet, hvis min idé om en arbejdsløshedsindustri-film en dag bliver solgt). Men faktisk er det kun, når jeg ikke tjener penge nok at jeg søger om dagpenge. Det kender de fleste. Det er netop derfor, man i årevis har betalt kontingent til sin arbejdsløshedsforsikring.

Men X & Y fra Stasi-styrelsen lugter blod. Har jeg da ikke modtaget 713 kroner fra Dagbladet Information? Og findes der ikke et dusin forskellige arbejdsgivere, som har udbetalt penge til mig i løbet af 2010? De udsætter mig for endnu et tilsyn. Først læste jeg det som et ligsyn. Og det betød en endnu grundigere undersøgelse af præcis, hvornår visse arbejdsgivere har udbetalt honorarer til mig i forhold til, hvornår jeg også har modtaget dagpenge. Det er ikke som sådan ulovligt at modtage løn, når man er på dagpenge - som det er sket for mig i en del tilfælde. Visse medier tager gerne flere måneder om at slippe slanterne, hvorfor man så ofte er røget tilbage på dagpenge, når lønnen går ind. Det er helt legalt. Det hele afhænger af, hvornår arbejdet er udført. Om arbejdet er udført, mens man var på dagpenge eller ej. Og nu kommer vi så til pointen. Jeg skal nu i dag aflevere en skriftlig redegørelse for, hvornår jeg har arbejdet og hvornår jeg har været på dagpenge i løbet af hele år 2010.

Systemet har naturligvis allerede brugt enorme ressourcer på at få adskillige virksomheder til at fotokopiere lønsedler og besvare diverse skrivelser, men nu er det så meningen at jeg skal selv gå på skafottet og sige: Ja, okay. I lige det tilfælde har jeg måske glemt at skrive et stykke arbejde på dagpengekortet. De vil have en tilståelsessag.
Men der er altid en forklaring. Måske vidste jeg ikke om for eksempel en avis som Information ville købe netop min artikel, og så ville jeg jo ikke skrive den på dagpengekortet, da jeg så får modregnet mit honorar. Et eksempel: En klumme til Information giver 1500 kroner i løn. A-kassen modregner halvdelen af pengene ud fra en bestemt sats om såkaldt ukontrollabelt arbejde. Så er der 750 kroner tilbage. Den anden halvdel går til skattevæsenet. Ergo tjener jeg INTET på at forsøge at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor træder man varsomt med at oplyse Systemet om de ideer, man forsøger at sælge. For hvis de ikke bliver solgt, taber man jo penge.

Jeg har en ven, der nu har været lediggænger i snart tre år. Ikke en pegefinger har han rørt for at kæmpe sig ud af sin arbejdsløshed. Han får lov at være i fred. Jeg kæmper hver dag. Sætter mig ved min computer klokken 08.00 for at skrive på en ny idé. Og hvad gør X & Y. De jager mig. For jeg skal forholde mig passiv. Og jeg skal da slet ikke kritisere Systemet. Deres system. Men tror X & Y da virkelig, at jeg selv vil komme anstigende med de patroner, som de skal bruge til at nakkeskyde mig med?

X & Y: Tror I da virkelig, at jeg orker at bruge ugevis på at redegøre for samtlige dage og indtjeninger i 2010, så I nøje kan afstemme min forklaring med jeres små, rigide regler?
Svaret er nej, for man er jo dømt på forhånd i System A. Vil I finde en fejl, så finder I en fejl. For I har magten. I kan blive ved. I har 17.000 lovark i ryggen, mens jeg i sagens natur har mistet overblikket. Man kan sagtens have retten på sin side, men man kan ikke vinde over Systemet. Systemet har altid ret. Så meget har jeg lært.
Så gennemgå bare min sag. Find fem fejl. Whatever! Jeg er ikke længere på dagpenge, så I rager mig en høstak af sagsakter. Men X & Y: Husk, at I ikke skal tro på alt, hvad I læser. Og så håber jeg ellers, I sover godt om natten, når I nu har brugt månedsvis og hundredtusindvis af skattekroner på at finde ud af om jeg muligvis skylder staten 713 kroner eller ej. Det gør I vel. Det er jo en principsag.

Må I få en Elefantorden for den store indsats. Systemkritiker-typer som mig, dem skal I nok få has på. Stasi banede vejen for hvordan, man gør den slags.
Så siger konen uroligt: Jamen, de burer vel ikke en uskyldig mand inde? Nej, nej, siger jeg. Det er bare småpenge. Jeg får bare en afdragsordning på 713 kroner. 
Men René, siger hun. Dine tanker kan de vel ikke kontrollere? Man må vel tænke og skrive, hvad man vil i det her land?
Dertil må jeg svare: Nej, de kan ikke kontrollere mine tanker, men problemet er, at de prøver. At Danmark nærmer sig det totalitære kontrolsamfund. Men skammer de sig? Synes typer som X & Y selv de er langt ude? Nej! Og derfor føler jeg mig ikke længere hjemme i mit eget land. Fordi danskerne er blevet til X & Y. Forstår du hvad, jeg mener?
Ja, sagde hun. Jeg pakker en kuffert.
Det sagde hun sgu.
Så skræmmende er System Danmark og Stasi-metoden.


Vh.

René Fredensborg

 

 

 

 

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.