Svømmevest eller redningsvest

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Når man skal købe redningsvest bliver der ofte fokuseret meget på prisen fordi der ikke er fokus på hvad der er årsag til en evt prisdifference.

Der anvendes skum i redningsveste og svømmeveste og det findes i en billig og en dyr udgave.

Den billige kan man mærke sig frem til fordi skummet ligger i tynde plader. Den dyre er blød og i en plade.

Skal det være en svømmevest så køb en vest der sidder godt. Den skal være behagelig at have på og sidde tæt til kroppen. Tag en T-shirt på og få svømmevesten til at passe med den beklædning. Så virker den som en del af grundpåklædningen og man kan altid tage en oppustelig redningsvest uden på igen.

Redningsveste skal også sidde tæt, men her er man nød til at have den uden på evt tøj for ellers sidder kraven i vejen. Med hensyn til at redde livet hvis man falder overbord eller på anden måde får vandet for tæt ind på livet, er redningsvesten langt at foretrække i forhold til svømmevesten. Den har større opdrift, der er ofte kamre, der sørger for at man bliver vendt i vandet og kraven sikrer at hovedet er oppe af vandet, hvilket er en stor fordel hvis man er i koldt vand. Men alt det hjælper ikke noget hvis vesten er ubehagelig at have på eller at man bare ikke synes det er så trendy at gå rundt på havnen eller stranden iført en orange redningsvest

Så hellere bruge en svømmevest som kan være en del af grundbeklædningen. De kan sagtes købes i udgaver der kan sende de rigtige signaler

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.