Skulle det papir nu være så vigtigt?

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Folk er i gaderne i Nepal, der tre år efter afslutning på en voldsom borgerkrig i Himalaya stadig ikke kan finde ud af at skrive en ny grundlov. Borgerkrigen stod mellem maoistiske oprørere og et kongedømme, der holdt fast i magten et kvart årtusinde.

Kongen blev fyret og fred opstod. Ihvertfald opstod der en slags fred, hvor ingen kan blive enige om landets fremtid.  I min historie her i avisen om Nepal ved en korsvej, er folk meget optaget af at få netop deres vilje. Oprindelige folk og undertrykte millioner vil nu have rettigheder.

Mange af slagsen

Når man ser ud over verdenskortet er der masser af den slags konflikter. Hvad er det lige, man har gang i i Tunesien og Egypten, for blot at nævne nogle mediedarlings. Her oplever man folkeoprør på grund af fattigdom, manglende muligheder i livet og undertrykkelse (og korruption).

I et land som Syrien har man (også) i mange, mange år suspenderet grundloven, så en lille gruppe af samfundet kan fastholde deres egen magt. Den udøves gennem ekstrem konstant vold imod de borgere, der vover at protestere.

For at komme videre med et ordentligt liv skal folk i disse lande skrive et nyt sæt regler for samfundets hovedvej - altså en ny grundlov, på hvilken alle andre love hviler. De fleste andre love skal derefter skrives om for at respektere fundanemtet.

Når det så sker

Bolivia er et land, der har haft flere end 100 præsidenter, hvoraf flertallet var diktatorer og kupmagere. Efter et folkeoprør, hvorunder tre præsidenter blev smidt på porten af folkemasserne, kom så den småsocialistiske Evo Morales til magten med mandat til at skrive en ny grundlov.

Morales er fra en oprindelig folkegruppe (taler aymara), og disse dybt undertrykte fattige sidder nu på magten og ændrer alle mulige regler i samfundet. De tillader sig at indføre deres egne kulturelle juridiske rettigheder ved siden af dem, de spanske og vestlige erobrere i 500 år tvang ned over deres hoveder.

Disse mennesker må være primitive, mener nogle, og tilmed går de med sjove hatte til fester. Svært at respektere den slags, ikke? I andre samfund betyder religiøse regler så meget, at de danner grundlag for lovgivningen.

Hvem har ret

Nepal har en række folkeslag med hver deres egne kulturelle opfattelse af "retfærdighed og rettighed", herunder hinduer, der synes der er helt korrekt og naturligt at holde dalitter (kasteløse) under hælen og med ansigtet nede i lortet. Ikke underligt at de protesterer og vil have deres menneskelige rettigheder.

Her til lands har vi sandelig også en grundlov, som det er næsten umuligt at ændre ved. Den har også været suspenderet (under anden verdenskrig). Den kan sættes ud af kraft, hvad mange ikke tror på.Den er meget vigtigt for hele vort samfunds beståen.

Venezuela har politiske magthavere, der meget gerne vil ændre regler, så de (især præsident Hugo Chavez) kan fastholde magten i flere år. Han er folkevalgt, men forsøger at manipulere med grundloven, så han kan holde fast.

Fundamentet

Så disse papirer er fundament for samfundenes velfærd. Ikke underligt at folk demonstrerer for nye regler, og at der skal voldsomme ting til at forandre samfundets styresystem. I øjeblikket er der optøjer mange steder af den grund.

At have en regel er vigtigt overfor befolkningen og omverdenen. Selv de ledeste diktatorer, der står i blod til halsen, vil henvise til, at de er lovlige. Hosni Mubarak sagde det samme, og verden så velvilligt på hans styre.

Det passede os fint, at Egypten havde sat grundloven ud af kraft ved en terrorhandling mange år tidligere. Lige nu kan man tvivle på, om det lykkes oprøret i Egypten af ændre systemet eller om de gamle kendinge med nye ansigter formål at holde fast med et nyt figenblad.

Det er ikke let at skrive sådan et stykke papir, men det kan og skal gøres i alle samfund, der skal fungere. Folk dør i gader og fængsler verden over på grund af dette.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.