De bliver
flere og flere.
På bare syv
år er antallet af de allerfattigste danskere næsten fordoblet.
- Vi
danskere føler jo ellers, at vi er i samme båd. Men tallene viser, at der er
langt fra top til bund, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, til Politiken.
- Vi kan se,
at bunden i det danske samfund bliver større, og årsagen er, at flere hænger
fast i fattigdom.
Rådet offentliggør
senere torsdag en rapport med detaljerne om de allerfattigste.
Fattigdom er kultur
Man regnes
som alvorligt fattig, når man har mindre end 90.000 kroner om året før skat,
har været fattig i mindste to år og ikke er med på arbejdsmarkedet. I 2001 var
0,6 procent af alle danskere med i den gruppe – nu er det én procent.
Regeringen
vil ikke anerkende undersøgelses resultater – og har ikke selv lyst til at
komme med en fattigdomsgrænse.
- Fattigdom
er i lige så høj grad kulturelt og social bestemt. Det er ikke nødvendigvis
dem, der er svage rent økonomisk, der har brug for en hjælpende hånd fra
samfundet, siger Ellen Trane Nørby, venstres socialpolitiske ordfører.
Staten skaber svage
Socialdemokraterne
mener dog, at undersøgelsen klart viser den nuværende regerings ondskab.
- Tidligere
definerede vi staten som den instans, der tog vare på de svageste. I dag skaber
staten selv de svage. Regeringen har bevidst skabt større ulighed ved at
indføre skattelettelser kombineret med skattestop. Og samtidig har man indført
ekstremt lave ydelser, siger socialordfører Mette Frederiksen.