Regimet i Iran er i gang med at hævne sig

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Efter at have slået hårdt ned på befolkningen efter deres masseprotester i 2009-2010 i Iran, er det islamiske regime i gang med at hævne sig!

Det er ikke alene politiske fanger, som i disse dage bliver udsat for den groveste mishandling i fængslerne og får dødsdomme eller lange fængselsstraffe.

Selv børn og unge - som sidder i fængslerne, fordi de har lavet en kriminel handling -, de religiøse mindretal, kvinder, familier til de dræbte og fængslede under masseprotester, studerende på universiteter, mfl. er udsat for chikane, trusler, forfølgelse og mishandling af det islamiske regime og dets folk.

Børn og unge, som på grund af fattigdom og arbejdsløshed, bliver indblandet i kriminalitet, bliver sat sammen med de hårde kriminelle og bandemedlemmer, hvor de bliver udsat for bl.a. massevoldtægt.

Det er noget, der kun kan ske ved hjælp af de ansvarlige i fængslerne.

Fornylig blev 3 unge ved navne Naim, Mohamed og Ehsan voldtaget i Gohardashtfængslet i byen Karaj i Iran. Mindst 23 andre børn og unge er blevet sendt til de afdelinger i samme fængsel, hvor de hårdeste kriminelle sidder.

Ifølge disse børn og unge har de fået at vide fra fængselschefen, Mohamad Mardani, at de er blevet sendt der hen, fordi de skal holde deres kæft og ikke protestere mod deres forhold i fængslet! Desuden bliver flere og flere børn under 18 år henrettet i iranske fængsler i disse dage.

En anden mand ved navn Yousef NadrKhani har fået dødsdom i Iran, fordi han valgte at konvertere til kristendommen og være præst. Det har fået både EU og andre europæiske lande til at protestere mod hans dødsdom.

Mange andre sidder i iranske fængsler eller er blevet dræbt fordi de tilhører det religiøse mindretal Bahaai eller andre trosretninger.

Og der er stadigvæk flere af de politiske aktivister, menneskerettigheds- eller arbejderaktivister, som bliver dømt til døden eller får lange fængselsstraffe.

Det islamiske regime er hævntørstigt og vil med al sin magt hævne sig på de mennesker, som så stærkt og beslutsomt kom på gaderne for at vise, at de ikke ønskede det diktatoriske regime på magten - og at de ville have deres frihed og en menneskelig tilværelse.

Med våben og Hizbollah-militser lykkedes det regimet endnu en gang at slå hårdt ned på folkets protester. Nu er de ude på at skabe så meget frygt og utryghed blandt folk, så folk ikke igen tør protestere mod de umenneskelige forhold.

På trods af forsøget på at holde styr på situationen, er det islamiske regime i en dyb krise. Fra den ene side har de nu set, hvad der kan vente dem, den dag de mister kontrollen over befolkningen.

På den anden side er regimet i endnu et intern opgør, hvor de forskellige fløje indenfor regimet er i et voldsomt skænderi på grund af deres forskellige økonomiske og politiske interesser.

I deres skænderier kommer de en gang i mellem til at afsløre hinandens enorme økonomiske bedragerier. Kun i et tilfælde afslørede Khamenei, den åndelige leders folk, hvor meget en af Ahmadinejads - den såkaldte præsidents - nærmeste har snydt sig frem til enorme formuer. Det var et tal på tretusinde milliard toman (ca. 3 mia. dollars) .  

Og det sker, imens antallet af gadebørn i stiger. Flere og flere kvinder bliver tvunget til at skaffe brød til deres børn gennem prostitution. Og flere unge og arbejdsløse finder narko som den eneste udvej for deres elendige tilværelse i Iran!

Det sker imens ethvert forsøg på at ændre på forholdene i Iran bliver mødt med brutal undertrykkelse!

Massedemonstrationer i 2009-2010 var en ny oplevelse for mange unge i Iran. Mange af dem havde kun oplevet regimets undertrykkelse i deres liv.

At tusindvis af mennesker mødte op på gaden og råbte det samme slagord mod diktatorerne og for frihed, har givet en enestående oplevelse til millioner af unge mennesker i Iran. Det har givet dem troen på folkets magt og dens enorme påvirkning.

Denne oplevelse kan det islamiske regime ikke fratage den unge generation. Det kan godt være, at der lige nu og med det enorme pres, der er fra regimets side, ikke kan vises protester gennem massedemonstrationer, men proteserne fortsætter på en anden måde. Civilulydigheden og modstanden fortsætter.

Efter mange års undertrykkelse er den iranske befolkning blevet dygtig til at anvende disse metoder og overskride de grænser, som regimet sætter for dem.

Men samtidig lurer de på endnu en mulighed for at gøre op med et regime, som har været millioner af mennesker og flere generationers ulykke!

Som nogle af de egyptiske ungdomsaktivister sagde under deres protester i Egypten, så var de iranske unge en inspirationskilde for deres kamp mod diktatorer. Imens det lykkedes for folk i Egypten at vælte deres diktator og ånde luften af frihed, kæmper den iranske befolkning stadigvæk videre. I perioder i stilhed og andre gange med høj lyd.

Men en ting står klart: Det iranske islamiske regime kan ikke for evigt slå hårdt ned på en befolkning, som for længst har erklæret deres ønske om det islamiske regimes afgang.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Om denne blog:

Nahid Riazi er socialpædagog og kvindesagsaktivist. Hun kom til Danmark fra Iran i 1989 som politisk flygtning. Hun blev sidste år tildelt Integrationsministeriets integrationspris, men nægtede at tage imod prisen i protest mod regeringens integrations- og udlændingepolitik.

Om Nahid Riazi:

Kvindesagsaktivist