Refleksioner om god tekstlig kommunikation

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Jeg undrer mig virkelig over, hvor mange virksomheder der sløser med deres tekstuelle eksterne kommunikation. De kommunikative vækstpunkter kommer særligt til udtryk på virksomhedernes hjemmesider, hvor jeg alt for ofte ser fejlbehæftede og sjuskede tekster.

Skal tekstlig kommunikation være effektiv, skal afsenderen beherske basal grammatik, og så er det da bestemt ikke en ulempe, hvis afsenderen samtidig er lidt kreativ med sproget.

Har man ingen ordekvilibrist i sin virksomhed, mener jeg klart, at man bør hyre en dygtig tekstforfatter til udarbejdelse ens tekslige eksterne kommunikation. De penge, som man investerer i gode tekster, vil stort set altid tjene sig selv hjem igen, enten ved at de gode tekster bidrager til at øge salget, eller ved at de styrker ens image - ofte vil der være tale om en kombination.

Sætter man en ubehjælpsom skribent til at udforme ens tekstlige eksterne virksomhedskommunikation, har det flere negative konsekvenser. Først og fremmest skader de sjuskede tekster omverdenens helhedsindtryk af din virksomhed. Tilmed øges risikoen for, at I ikke lykkes med at kommunikere, hvad I ønsker.

For at nuancere ovenstående pointer vil jeg inddrage Laswells kommunikationsmodel. Modellen kan ydermere bruges aktivt, når man udarbejder tekstlig kommunikation, da den kan anspore til refleksioner og tiltag, der forstærker kvaliteten af ens tekster.

Det kan være udbytterigt at kigge på modellen inden, under og efter udarbejdelse af en given kommunikationsløsning.

Modellen ser ud som følger:

Enhver tekst har en afsender. Stort set al tekst er udarbejdet, fordi afsenderen har et budskab, han/hun gerne vil formidle videre til en modtager, som han/hun har et ønske om at påvirke.

For mig er det åbenlyst, at hvis en tekst er dårligt formuleret og fyldt med fejl, er det skadeligt for kommunikationen og dermed minimeres chancen for, at teksten gør indtryk på modtageren og ansporer til handling.

Fejl og upræcise formuleringer tilslører tekstens budskab, hvorfor chancen for, at modtageren påvirkes på den tilsigtede måde, minimeres. Dette er blandt andet, hvad der refereres til, når der står 'støj' i modellen.

Ud over at støj kan referere til fejlbehæftede og upræcise tekster, kan det blandt andet også referere til, at modtageren kan blive forstyrret af andre elementer, som minimerer chancen for, at teksten får den ønskede effekt.

Det kan være, at modtageren læser teksten i larmende omgivelser, eller at ens tekst konkurrerer om modtagerens opmærksomhed med en fjernsynsskærm, der kører i baggrunden. Støj kan altså både være iboende karakteristika i teksten, men også eksterne forhold.

Det er sædvanligvis ganske let at afkode, hvem afsenderen bag en tekst er. I dette indlæg er det mig, Jesper Nørskov Jensen, og jeg har en klar idé om mit budskab: Jeg vil slå på tromme for vigtigheden af godt tekstarbejde og fremhæve fordelen ved at inddrage en kommunikationsmodel, når man kommunikerer.

Inden jeg udgiver en tekst, ved jeg altid præcist, hvad mit formål med teksten er. For nyligt skrev jeg en tekst om datingsider, og allerede inden jeg skrev første ord, vidste jeg, hvad jeg ville med teksten: Jeg ville give en nøgtern gennemgang af samtlige danske datingsider, så læseren efter endt læsning af min tekst let kunne beslutte sig for, hvilken datingside vedkommende ønskede at oprette sig på.

Det er tale om et blogindlæg, og konteksten for dette indlæg er, at det udgives Avisen.dk i blog-sektionen. Disse forhold vedrører punktet 'medie'. Jeg er bevidst om konteksten og den givne platform, hvorpå teksten udgives, og denne viden har jeg brugt a

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.