Paverne i kommunerne

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Ude i landets kommuner sidder paverne bag skriveborde og vinker nådigt til syge og arbejdsløse, som skal tage plads i ukomfortable plastikstole under et kortvarigt forhør og foredrag.

Forhøret kaldes samtale, og paven kaldes sagsbehandler.

Gud er i denne sammenhæng beskæftigelsesminister, helligånden er borgmester og sønnen er Ankestyrelsen.

Der er altså tale om en helt ny religion, hvor der er lagt større magt i hænderne på sagsbehandlere, end den magt som har været den katolske kirkes hele vejen op til moderne tid.

De nye paver har uindskrænket råderet over borgerne, som er frataget alle rettigheder og helt i sagsbehandlernes vold.

En sagsbehandler har i dag magt til at medicinere og ordinere operationer. Lægers og andre fagfolks vurderinger er kun med på skrømt.

Sagsbehandlerens beslutninger, der også hviler på sagsbehandlerens humør og holdning, er, som pavens beslutninger, ufejlbarlige.

I Faxe Kommune er en mand blevet beordret til at lade sig operere mod fedme. Det vil sige, at man har fjernet noget af hans mavesæk, en varig tilstand, som aldrig kan fortrydes. Et indgreb, der absolut ikke er godt, sikkert, sundt eller nødvendigt.

Til trods for, at manden adlyder og lader sig operere, taber han sig ikke hurtigt nok, og mister derfor alligevel sine sygedagpenge.

Kommunen er en af de kommuner, som arbejder efter ulovlige skuffecirkulærer, og der er taget en beslutning fra de folkevalgte om at reducere antallet af langtidssyge.

Ikke at kurere - kun at reducere. Det gør sagsbehandlerne naturligvis, for de kender behandlingen af syge og arbejdsløse indefra - de ved om nogen, hvad det vil sige at være i beskæftigelsesministeriets vold.

De små paver med den store magt, udøver systematisk kvaksalveri, og det gør de ikke alene ustraffet, de gør det med velsignelse.

Landets folkevalgte ser til, mens syge behandles ad helvede til. Landets folkevalgte accepterer og tilskynder "indsatser" over for syge. Tiltag som i flere tilfælde er direkte skadelige.

De fleste medier gider ikke beskæftige sig med disse alvorlige overgreb. Det er stort set kun DRs regionale stationer, avisen.dk og enkelte lokale medier, som tager fat i sagerne - eller sagen. Det er faktisk en skændsel, at det stadig fylder så lidt.

Arbejdsløse får lidt mere opmærksomhed, og det er godt for dem... ikke mindst fordi så mange inden længe kommer til at stå i den yderste fattigdom. Kredit og tålmodighed er ikke noget, man tilbyder folk uden penge. Så fattigdommen vil øges.

Syge får meget lidt opmærksomhed... eller rettere pavernes og det offentliges behandling af syge får sandsynligvis så lidt opmærksomhed, fordi vi ikke er mange nok, og fordi flere af os heldigvis bliver raske, og nye må begynde helt forfra hver gang.

Jeg har sagt det før: Medierne svigter deres fornemmeste opgave, nemlig at holde øje med Staten.

Det er ikke godt nok, at der ikke er syge mennesker nok.

Jeg ved godt, at der er flere, der ser X-faktor end der er familier ramt af fattigdom som følge af sygdom, men aviserne behøver ikke skrive om X-faktor. Der er plads til andet i spalterne.

Den urimelige og objektivt set ulovlige praksis på mange sagsbehandlerkontorer, bifaldes af såvel borgmestre som ministre, og det alene er jo nok til at gå i kødet på magthaverne... men det sker ikke.

Sidste år havde jeg selv fornøjelsen af at skulle tale syges sag i TV-avisen i forbindelse med et åbent samråd i beskæftigelsesministeriet. Indslaget blev droppet, fordi beskæftigelsesministeren og hendes chefer havde løst problemet med arbejdsløse uden dagpenge: Kaputpakken.

Sådan en dag er der i medierne ikke plads til to historier med samme minister. Men sjovt nok er der plads til fem-ti minutters vejrudsigt, tre-fire historier om en kaputpakke som alle med blot 25 øres fornuft i behold kunne se var varm luft.

Historier i flere vinkler om X-faktor, tenniskampe eller "demonstrationer" kan få mange minutters dækning i mange indslag samme dag... men mishandlingen af syge forties.

Op til 8.000 langtidssyge mister i år deres dagpenge.

Af dem kan nogle få kontanthjælp, andre kan intet få. Det mener Mette Frederiksen er en god løsning, for så bliver de syge raske.

Små 30.000 mister deres arbejdsløshedsunderstøttelse, der nysprogligt kaldes "dagpenge".

40.000 nye på fattighjælp i 2013, og stadig ikke en eneste handling for at skabe arbejde, revidere opfattelsen af tiden man skal arbejde.

Stadigt ringere behandlingsmuligheder for syge, der i stedet for behandling overlades til private fupmagere, som leder kurser og træning uden andre resultater end, at de suger store summer ud af de kommuner, der velvilligt lader sig tage bagfra. Firmaer som Stein Bagger ser misundeligt efter.

Man kunne vel sagtens lægge Danmark ned i et par dage eller syv. De 50.000 der vil blive ramt i år kender mindst een person, som også bliver direkte ramt af den håbløse politik, som lader sagsbehandlere smide milliarder af kroner efter private udbyttere... vel at mærke langt flere penge end de sparer på de syge.

Jeg opfordrer til modstand... ikke til hverken vold eller det der ligner, men ikke-voldelig, ikke-destruktiv, konstruktiv modstand.

Demonstrationer i sammenspil med strejker er en af vejene... ikke nogle få hundrede frysende syge foran Christiansborg, men mange tusind syge og arbejdsløse foran Christiansborg og landets rådhuse.

Det fælles krav bør være en ny velfærd bygget på accept af den verden vi lever i... en accept og tilpasning til faktiske tilstande.

Der er arbejde nok til alle, der er penge nok til alle, vi har alt hvad vi skal bruge, og der kan stadig være nogle som er massivt rige uden der nødvendigvis behøver være nogle, der mangler.

Jeg sætter ikke ild til mig selv foran Christiansborg, og jeg forbyder nogen anden at gøre det.

Dette indlæg er mit flammende legeme... og jeg håber, at det kan blive det fyrtårn, som bliver begyndelsen på enden til det elendighedens samfund, vi så dygtigt og stædigt fastholder.

Samfundets økonomi kan sagtens gå op... den skal bare indordnes under faktiske forhold og tilpasses situationen.

Med over 200.000 arbejdsløse, som tvinges til at sætte børn i institution kunne man forestille sig at spare rigtig mange penge og give børn og forældre et rigere liv ved at lade dem være hjemme, og skabe økonomisk mulighed for det... det kan samfundet sagtens bære.

Maskinerne kan holdes i gang med flere hænder, som så til gengæld arbejder færre timer. Hvorfor ikke 17 timers arbejdsuge i stedet for 37?

Arbejde i sig selv er jo ikke en velsignelse. Ingen har brug for arbejde, men alle har brug for et virke.

Vi må redefinere værdierne... ellers går det hele ad helvede til... og så er det ikke kun os langtidssyge, der ofres.

 

[youtube]http://youtu.be/Xx4wXm9Fiz8[/youtube]

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Om Johnny Larsen:

Johnny Larsen er uddannet journalist, manuskriptforfatter, instruktør og selvlært på en lang række andre områder. Han har en baggrund som forfatter, librettist, foredragsholder, fotograf, bladudgiver og sangskriver.

Han er født i 1952 og fra den tid, hvor man opdelte folk i hånd og ånd. Johnny blev vejet og fundet for dum til skolegang, og har fra sit 14. år været fuldtidsarbejdende.


Hans arbejdsliv er gået fra arbejdsdreng, over maler, sømand, fisker, chauffør, pædagogmedhjælper og meget andet, indtil han blev havnearbejder.

Efter 17 år uden for skolesystemet og med en ødelagt ryg søgte han ind på Danmarks Journalisthøjskole, hvor han blev optaget i første forsøg. Siden da har han levet som skrivende, og er i dag arbejdsløs. Arbejdsløsheden førte til sygdom. Sygdommen til denne blog, og der er han nu.

 


Johnny Larsen på Facebook

 

youtube Johnny Larsen på Youtube