Nu bli’r vi sgu perfide

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Jeg kan helt ærligt ikke længere finde ud af, hvad der er op og ned, fup og fakta i vores dækning af fejl i DR-filmen Den Hemmelige Krig . Derfor vil jeg afholde mig fra at gå ind i den del af diskussionen.

Til gengæld føler jeg stærk trang til at råbe op i en del, som jeg kan følge med i som forholdsvis udenforstående: Om tonen i vores forsvar for artiklerne.

Jeg forstår godt, at vi som journalister kan gå kolde i skingre indlæg og føle os irriteret over enkelte læseres tillægsord, som nogle gange hører til i omklædningsrummet efter en fodboldkamp eller på bodegaen en lørdag aften og ikke i en debat på en nyhedsblog.

Men vi har altså selv valgt at bruge blogs, og jeg synes, at vi især i ét tilfælde har for kort lunte:

På sin blog forsøger min chef, David Trads, vel nærmest at latterliggøre journalistikprofessor Jørgen Poulsen, som mener at have udtalt sig til en artikel i Nyhedsavisen på et fejlagtigt grundlag – fordi min gode kollega efter sigende har klædt ham forkert på.

Jørgen Poulsen efterlyser muligheden for en berigtigelse i avisen, så han ikke fremstår unødigt kritisk over for DR’s journalist Kristian Sloth, der ligesom et par tusind andre danskere har skrevet under på en støtteerklæring for Grundlovskomitéen, som har slæbt statsministeren i retten for krigen i Irak.

David mener, at professorens klage til Nyhedsavisen er et udtryk for, at Jørgen Poulsen har fået kolde fødder og ikke længere vil stå ved sine udtalelser om, at Kristian Sloth skulle være taget af TV-Avisens indslag om Den Hemmelige Krig på grund af inhabilitet.

"Professor Poulsen, der som bekendt sammenlignede statsministeren med en islamistisk diktator, har nu indsendt et indlæg, som vi har afvist at bringe som rettelse. Poulsen kendte præmissen og godkendte sine citater. Efterfølgende har professoren fået ondt i maven - fred være med det.”

Jeg undrer mig: Når en professionel kilde, som udtaler sig næsten dagligt til landets medier, en absolut sjælden gang skriver et stærkt kritisk brev, hvor han trækker sine udtalelser tilbage med en mulig god begrundelse – så kan vi da ikke feje det af bordet med et hånligt ”fået ondt i maven” og krydre det med den i denne sammenhæng irrelevante oplysning, at Jørgen Poulsen har sammenlignet Anders Fogh med en islamistisk diktator?

Kan det virkelig være rigtigt, at vi på ingen måde standser op og møder kritikeren med en form for åbne arme og roligt forklarer sagen, som vi ser den?

Hvis meningen med sidebemærkningen om professorens sammenligning af Fogh med en diktator er at påstå, at Jørgen Poulsen er et nokkefår, hvorfor har vi så brugt ham som kilde i flere af vores artikler i avisen? Og som oplægsholder på et internt seminar?

I det konkrete tilfælde har jeg umiddelbart svært ved at forestille mig, at Jørgen Poulsens retræte handler om et tilfælde af kolde kildefødder. Man kan sige meget om professorens facon og meninger, men han er bestemt ikke typen, som holder sig tilbage med bombastiske udtalelser.

Han har i tidens løb lagt sig ud med stort set samtlige medier, Danske Dagblades Forening, statsministeren, sin egen journalistuddannelse på RUC og en nærmest uendelig række undervisere og studerende, fordi han står ved sine til tider uortodokse holdninger og ikke er bange for at udtrykke dem. Jeg ved det, for jeg har selv haft ham som vejleder og oplevet ham i en lang række faglige sammenhænge.

Derfor skulle det undre mig meget, hvis han i et anfald af koldfodethed pludselig skulle have lyst til på så dramatisk vis at tilbagetrække citater, som ikke engang er specielt kontroversielle (hvis de vel at mærke er sat ind i den rette sammenhæng).

Det virker i bedste fald, som om episoden bunder i en misforståelse fra enten vores eller professorens side. Den kunne vi med lethed rette ud igen. Men i værste fald har Jørgen Poulsen god grund til at brokke sig og krav på at få et ordentligt svar.

I stedet vælger vi en løsning, som tangerer barnlighed. Vi krydser armene og siger ”ja-ja, snak du bare, whatever, vi er ligeglade”. Det kan gå i ét eller to tilfælde, men min oplevelse (for nu at bruge en passende, ukonkret formulering) er, at vi har reageret på tilsvarende vis over for menige læsere i denne sag og også gjorde det tidligere, da debatten kørte om vores dækning af DFU-videoen med Muhammed-tegningerne.

Resultatet er i mine øjne, at vi taber troværdighed på et i forvejen kritisk tidspunkt. Vi åbner muligheden for, at vores læsere tænker ”hvis de behandler deres kilder så dårligt og kigger så enøjet på udefrakommende kritik, hvordan kan vi så stole på, hvad der står i deres artikler?”

Sådan en situation bør vi undgå. Især når vores journalistiske kvalitet – berettiget eller ej – i forvejen er under beskydning.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.