- Alt i alt var det en godkendt indsats. Men når det er sagt, må vi også være ærlige og sige, at vi ikke fandt hinanden hurtigt nok, lød landstræner Morten Olsen umiddelbare analyse, da han talte med TV3 kort efter kampen.
- Vi forsømmer, at komme bag om deres forsvar og udnytte den plads, vi trods alt får på kanterne, mente Morten Olsen, der samtidig hæftede sig ved, at Slovenien er et hold, der tidligere har høstet gode resultater netop ud fra en strengt organiseret defensiv. Det har bragt hold som blandt andre Holland og Bulgarien i store vanskeligheder.
- Vi vidste, at det kræver god tålmodighed at lukke dem op. Og det synes jeg, vi har - måske endda lidt for meget tålmodighed, sagde Olsen efter kampen med henvisning til det langsomme danske spil.
- Det bliver meget kompakt, og derfor også en meget fysisk præget forestilling. Men jeg synes, vi kæmper godt for det, og flere af de nye går ind i de her nærkampe. Og derfor synes alt i alt, at vi leverer en godkendt indsats.