Når der lyves på cv’et

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Mange gør det og få slipper godt fra det: At lyve eller pynte på cv'et, når "drømmejobbet" skal landes.

At ændre lidt på kendsgerningerne og dermed sminke sit cv smukkere er almindeligt, men risikabelt. Både arbejdsgivere og rekrutteringsvirksomheder er opmærksomme på fænomenet. At udelade egenskaber, kompetencer og resultater af lutter beskedenhed kan også virke negativt, men af andre årsager. Begge dele skal der advares mod: det er stærkt skadeligt for det personlige brand, der jo handler om at kunne vise sin personlige varedeklaration – og om at rette ryggen og tale sandhed; også selv om sandheden er ubehagelig eller ilde hørt.

En rapport fra The Risk Advisory Group har som resultat, at 25 procent af 3 000 undersøgte cv'er, indeholdt for mange fejl i kendsgerningerne til, at det kunne handle om fejl eller misforståelser. Den svenske virksomhed Look Closer, der beskæftiger sig med undersøgelser i tilknytning til bl.a. cv'er, beretter, at ca. 12 procent af de undersøgte kandidater udelukkes på grund af "løgn om meritter".


Samråd om snyd med titler


Snyd med falske akademiske titler har nu et omfang, så Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser netop har kaldt uddannelsesminister Morten Østergaard, kulturminister Uffe Elbæk og finansminister Bjarne Corydon i samråd om emnet. Udvalget har anmodet ministrene om at forholde sig til “oplysninger om sager vedr. snyd med opdigtede og falske akademiske titler i offentlige kultur- og uddannelsesinstitutioner".

Udvalget har “endvidere bedt ministrene redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke i offentlige kultur- og uddannelsesinstitutioner ansættes ansøgere, der har pyntet på deres cv, hvilke konsekvenser det skal have for de berørte personer, samt om ministeren vil sætte en undersøgelse i gang blandt de ansatte”.
Se ministrenes redegørelser på samrådet i Folketingets tv her: Folketinget/UVT/Video.aspx


Når Pinocchio fortalte en løgn, voksede hans næse. I virkeligheden er det mere vanskeligt at spotte en løgn. (Ill.Enrico Mazzanti - 1852-1910)


Meget at lyve om

Det, der lyves om, er bl.a. sprogkundskaber, "huller" i tilknytning til ansættelser, uddannelser, akademiske titler og grader. Nogle bliver udstillet i “mediernes gabestok”. Det kan være Yohoos nu fratrådte adm. direktør, Scott Thompson, der luftede en titel i computer science, han ikke havde. De fleste kan huske sagen om museet Arkens første direktør, Anna Castberg, der bl.a. anvendte falske doktortitler fra både danske og britiske universiteter. IT Factorys adm. direktør Stein Bagger blev fældet af at smykke sig med falske akademiske titler. Bestyrelsesformanden Asger Jensby led samme skæbne. Den tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) brystede sig af en journalistuddannelse, hun aldrig havde taget.

Det kan give fængsel

Det er ikke “gratis” at lyve om sine uddannelser: En mand, der havde brugt falske eksamensbeviser i sin vurderingsansøgning til Styrelsen for International Uddannelse, blev 8. juni 2011 idømt 40 dages betinget fængsel. Desuden skulle den dømte udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer og betale sagens omkostninger.

Sagen startede i 2008, da manden ansøgte om at få vurderet sine eksamensbeviser. Styrelsen for International Uddannelse kontrollerer så vidt muligt, at uddannelsesdokumenterne er ægte, og vurderingsmedarbejderen kunne hurtigt konstatere, at der manglede de rette stempler og underskrifter på uddannelsesbeviset.
Ligesom i andre sager, hvor der opstår tvivl om dokumenternes ægthed, kontaktede styrelsen derfor det universitet, som angivelig havde udstedt dokumenterne. Svaret: “Dokumenterne er falske”. Ansøgeren havde ikke været indskrevet ved universitetet. Og den fakultetsleder, som tilsyneladende havde underskrevet karakterudskrifterne, var holdt op på det pågældende tidspunkt.

Kan man lyve – kreativt?

Jan Christer Falk, der med Hans Prehn har skrevet “Den store lyveskole”, fortalte ved et arrangement for nogle år siden om reklamedirektørens dilemma - hvor man på den ene side gerne vil ansætte kreative mennesker og på den anden side også gerne vil sikre sig, at de har de jobmæssige kvaliteter, de fremhæver.
"Til bogen har vi kun kunnet finde én definition på sandhed. Det er filosoffen David Favrholdts: At noget er sandt betyder, at det er sandt uafhængigt af, hvem der hævder det, og hvordan det hævdes. Og uafhængigt af, om nogen overhovdet hævder det, tænker det, mener det eller ved det. Sandheden er derfor både tids-, tanke- og bevidsthedsuafhængige."

Executive search konsulenten Niels Bentzen fra Amrop havde et meget lydhør publikum, da han fortalte, hvorledes man inden for executive search branchen går tæt på sine kandidater - og hvad der sker, hvis der er udeladelser eller fortielser i tilknytning til CV'et. Han fortalte således om en kandidat til en betydende stilling, der mistede sin adgang til jobbet, fordi hun fortav, at hun for to år siden var sluttet to dage inde i en ansættelse trods en juridisk bindende kontrakt - fordi jobbets indhold havde ændret sig.

“Hvis man er blevet fyret, skal man sige det. Og man skal være ærlig om sine andre forhold. At arbejde med executive search handlet imidlertid ikke udelukkende om facts. Man skal også kunne stole på sin mavefornemmelse. Og hvis man så vil hjælpe kandidater, der ikke får jobbet, skal man fortælle dem præcis hvorfor - og hvor de skal gøre en indsats, hvis de vil komme i betragtning næste gang,” sagde Niels Bentzen. Han ville ikke udelukke, at man kunne lyve sig til et job - Anna Castberg er et eksempel på det - men mente, at det ikke ville være muligt at lyve sig til en karriere.

At stikke en søforklaring

Flere steder i verden udsteder de maritime myndigheder mod betaling gyldige søfartsbøger og uddannelsesbeviser til folk uden søfartsmæssig skoling. Med de papirer bemander uerfarne søfolk fragtskibe for både danske og udenlandske rederier. Ligesom de arbejder om bord på en del af de mange tusind skibe, som hvert år sejler gennem Storebælt. Det fremgår af en artikel i Politiken:


“Forskere fra universitetet i Cardiff i Wales har undersøgt omkring 40.000 uddannelsesbeviser fra hele verden, fra kaptajn til matros. Og næsten en tredjedel af dem viste sig at være falske. Uddannelsespapirerne var enten simple forfalskninger eller udstedt af myndigheder mod bestikkelse.”

Et er et søkort at forstå – nogen andet er at slippe godt fra en søforklaring om den professionelle ballast.
---
Læs mere:
Smykket_CV

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.