I
korte træk truer Brix bloggeren med at hive ham i retten hvis han ikke
straks betaler 5.408 kr. Hvordan man lige kommer frem til det beløb
står hen i det uvisse. Det minder meget om de metoder Anti-Piratgruppen
benytter sig af, og det er en ubehagelig kortslutning af enhver debat.
Man
kan SAGTENS være meget uenig med bloggen, Uriasposten, men samtidig
mene at Brix metoder er yderst ubehagelige. Hvis han endelig var så
ømskindet overfor hans artikel i en GRATISavis, at han ikke vil se den
gengivet andre steder, kunne han jo i almindelig høflig stil skrive og
bede om at få artiklen fjernet fra bloggen. Det ville naturligvis være
sket med det samme.
Debatten bliver totalt kortsluttet når man
griber til de metoder. I praksis findes der vel stort set ikke en
eneste seriøs blog herinde, som ikke har gengivet større passager af
forskellige artikler. Dette er altid sket i ikke-kommerciel interesse,
og derfor er trussler om store økonomiske erstatninger virkelig et
overdrent indgreb overfor den gode debat. Tænk selv over at du(ja dig,
læseren, den aktive blogger) formentlig helt sikkert på et tidspunkt
har citeret en artikel, og i princippet kunne blive mødt af et sådant
trusselsbrev uden den mindste advarsel - BETAL NU eller du hived i
retten.
Det er skuffende at det netop er en Nyhedsavisen
journalist der går i så små sko - som repræsentant for en gratisavis,
og som repræsentant for et site, der prioriterer den politiske debat
højt.
(he he)