De trak et oversavet jagtgevær og skød – mod biler og adskillige huse i nærheden af Tønder. Blandt andet i Bredebro, Højer og Løgumkloster.
Og hos Syd- og Sønderjyllands Politi står man torsdag uden nogen egentlig forklaring på episoden.
- Vi skal nu have undersøgt nærmere hvad de mere præcist skal sigtes for, og de har ikke kunnet eller villet forklare hvorfor de skød løs, siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi til dr.dk/syd.
De tre anholdte er mænd på 18, 21 og 23 år. De er alle fra mindre byer i Sønderjylland og hos en af de unge mænd fandt politiet det oversavede jagtgevær og flere patroner.
Både biler, huse og vinduer er blevet beskadiget af de mange skud.