Skrevet i samarbejde med Lars fogt, lafo@avisen.dk
Afbrændte
biler, sten mod brandfolk, molotov-cocktails, smadrede busser, tæsk til en fotograf
fra Jyllands-Posten og bål i gaden.
Flere steder
i Danmark vågnede man i dag op til resultaterne af nattens uroligheder
blandt unge med indvandrerbaggrund.
På Nørrebro i København
var der ballade i nat for fjerde dag i træk. I nat blev 14 biler brændt af. Og politiet anholdte 17 mennesker.
- Det er alle samme andengenerationsindvandrere, som vi kender i forvejen. Fem af dem vil vi fremsætte til grundlovsforhør for retten her til formiddag, siger den centrale vagtleder Tommy Keil fra Københavns Politi.
Har ingen forklaring
Blandt de
anholdte i København er flere anholdt for stenkast, én på Vesterbro for at bære molotovcocktail
og mindst otte for at bryde politiloven. Dertil kommer en del for at starte bål i gaden. Og natten til torsdag var der også sat ild til en række lejligheder på Åboulevarden på Nørrebro.
Størstedelen
af de anholdte har indvandrerbaggrund, og politiet afviser rygter om, at de
autonome på Nørrebro har deltaget i urolighederne. Men politiet står også uden
forklaring på, hvorfor urolighederne overhovedet brød ud.
Flere muslimer på Nørrebro har ellers til Avisen.dk forklaret, at grunden til, at urolighederne blussede ekstra op i nat, er at flere aviser i går trykkede de såkaldte Muhammed-tegninger igen.
- Men det kan jeg ikke bekræfte. Som politimand forholder jeg mig til fakta. Og vi har ikke bevis for, at tegningerne spillede en rolle, siger Tommy Keil.
Ifølge Nyhedsavisens oplysninger var det først beskyldningerne om tæsk mod en ældre mand og siden genoptrykningen af Muhammed-tegningerne, der gav udslaget (Læs historien her).
Fotograf fik tæsk
Rundt
omkring i landet blev brandfolk angrebet i Århus – og i Rødovre, Valby,
Københavns Nordvestkvarter og Kalundborg var der i nat uro og brænd i gaden.
En fotograf
fra Jyllands-Posten blev overfaldet, sparket i hovedet – og måtte flygte ind i
en kiosk. (Læs historien her).
Der var
i nat klokken to ingen meldinger om alvorligt tilskadekomne.
De øvrige ni anholdte vil højst sandsynligt blive løsladt i løbet af i dag.