Må man ironisere over Osama?

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Må man bruge sarkasme i forhold til en mand, der er direkte ansvarlig for flere tusinde uskyldige menneskers liv? Det spørgsmål vil jeg gerne slynge ud til almindelig debat blandt avisen.dk s mange eksperter. 

10. marts skrev jeg dagens leder/standpunkt i Nyhedsavisen. Under titlen "Tillykke med de 50, Osama" benyttede jeg Osama bin Ladens selvudnævnte, runde fødselsdag til at skrive et ironisk festskrift til en massemorder, der er blevet et ikon for store befolkningsgrupper i flere dele af verden.

Det fik flere læsere til at reagere. Lisa A. mente, at indlægget var politisk og udtryk for, at "Nyhedsavisen er i virkeligheden tals-beton-megafon for Enhedslisten og diverse andre terrorister".

Rita og Kaj havde følgende kommentar til "standpunktet, som H. Robdrup har spyttet ud":

"Efter læsning af dit "bidrag" i dagens avis sidder vi stakkels læsere med en meget dårlig smag i munden og spørger os selv - hvorfor? Hvorfor skal vi udsættes for en i så høj grad mindrebegavet opfattelse af ironi og fuldstændig mangel på fornemmelse af anstændighed hos en vagthavende udlandsredaktør! I virkligheden er det os læsere der får "en slags fuckfinger" af dig. Jeg kan se for mig hvordan du morede dig selv mens du skrev, men jeg tror at du er alene om det. Så tillykke til dig! Med stærkt håb om ikke at støde på dit navn i Nyhedavisen igen."

Jeg kan ikke opfylde Rita og Kajs ønske om ikke at optræde i avisen igen, men jeg vil meget gerne benytte deres anke til at lægge op til en større debat om emnet.

Må man ironisere over Osama? Læs selv herunder, hvor det oprindelige standpunkt er sat ind - og bidrag med din mening.

På forhånd tak - fra H. Robdrup.

Kære Osama!

Så oprandt dagen, hvor også du rundede det skarpe hjørne. Nogle ting her i livet er fælles for os alle, men bortset fra den runde fødselsdag er der ikke meget ved dig, der er sædvanligt.

Du kan se tilbage på et begivenhedsrigt liv i hele verdens søgelys. Du har formået at gøre det, som kun er de færreste superstjerner forundt: At vokse dig større end dig selv, at blive et ikon, en heltefigur, en superskurk, at brande dit navn og din person i så voldsom en grad, at hele verden i dag er på fornavn med Osama bin Laden.

Hvilke andre nulevende personer har opnået den samme gunst? Madonna? Prince? Saddam Hussein var lige ved og næsten, inden hans stjerne blev slukket i et torturkammer i Bagdad. Men ikke engang George W. Bush, som klodens befolkninger foretrækker at holde lidt på afstand med det mere formelle Bush .

Når du i dag fejrer din fødselsdag et sted i en uvejsom bjergkæde sammen med udvalgte logebrødre fra al-Qaeda, kan du se tilbage på en halvfjerdserflippet ungdom, en opvækst i en rig, saudisk familie, et begyndende socialt engagement, der udviklede sig til et brændende had, først vendt mod Sovjetunionens besættelse af Afghanistan og siden mod den saudiske kongefamilie. Hadets endestation lå lige for, for hvem korrumperer Saudi-Arabien? Det gør USA.

Verdens største mediebasker, større end månevandringen i 1969 og enhver sportsbegivenhed før, nu eller i fremtiden, den stod du for, Osama. Når man ser tv-billederne af de brændende tårne i New York i 2001, kan man blive i tvivl. Er det dit grånende skæg, der ses i støvskyerne?

Er det din signatur, der står skrevet i nederste hjørne af billedet? Osama er blevet New York, og New York er blevet symbolet på den frygt og ærefrygt, du indgyder i os alle. Et symbol, som fattige mennesker overalt i verden bruger som print på T-shirts, lightere og tørklæder som en slags fuck-finger til George W. Bush, USA, Europa og Vesten. Alle de undertrykkende imperialister, der giver fanden i de fattiges forhold.

Det er godt klaret, Osama. Og derfor er det forståeligt, at du har valgt at trække dig tilbage i så ung en alder. Du har som den bedste direktør i en familiedrevet virksomhed forstået at overlade ansvaret gradvist til dine sønner og sønnesønner. Kun navnet på virksomheden står tilbage, og du ved, at det er din livsforsikring.

Du ved, at en amerikansk CIA-agent eller bare en grisk afghaner nok skal få ram på dig før eller siden. Men du ved også, at vi ved, at vi aldrig kan slå dig ihjel.

Tillykke med de 50, Osama. Midaldrende og allerede udødeliggjort.

Det kan du lune dig på i din kolde klippehule.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.