Et brændt straffe bare fem minutter før tid sender Daniel Jensen og Werder Bremen ud af den tyske pokalturnering.
Det lignede ellers et helt fantastisk comeback, da svenske Markus Rosenberg fik tilkendt et lidt tvivlsomt straffespark ved stillingen 2-1 til Dortmund. Men Diego missede fra 11-meterpletten. Samme sted som han bare tre minutter tidligere havde bragt spænding tilbage i et opgør, der ellers var dalet i intensitet i løbet af anden halvleg.
Bremen anført af en tændt Daniel Jensen begyndte ellers bedst. Men det var hjemmeholdet, der på et tørt hug af Giovanni Federico kom først på tavlen. 1-0 til Dortmund ved pausen lignede længe et slutresultat på et opgør præget af, at det var første kamp efter en lang juleferie.
To straffespark
Men med ti minutter igen udviklede kampen sig pludselig til et sandt drama. Diego Klimowics scoring til 2-0 lignede
ellers den endelige afgørelse. Men bare minuttet efter dømte dommer Herbert Fandel straffe til hjemmeholdet. Diego udnyttede sikkert, og pludselig var kampen fuldstændig åben. Og da Fandel kun et minut senere igen vovede at pege på pletten, begyndte de 50.000 tilskuere at forberede sig på forlænget spilletid, mens hjemmeholdets spillere protesterede voldsomt. Men Diego brændte, Bremen tabte og Dortmund er klar til kvartfinalen.
Fem kasser af Bayern
Det er også Bayern München, der slog Wuppertaller SV med 5-2 efter 2-2 ved pausen. Rundens foreløbige overraskelse stod Hoffenheim for, da Bundesligaholdet Hansa Rostock blev sænket med 2-1. I de fire øvrige 1/8-finaler, der spilles onsdag, får Werder Bremen igen en chance, når amatørene fra Werder Bremen II prøver kræfter med mestrene fra Stuttgart.