Kampagne kan hjælpe ministre, men ikke voldsramte kvinder

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

 

Jeg læste forleden dag ”nyheden” om Pind og et par andre ministres nye kampagne mod det undertrykkende
kvindesyn blandt indvandrere. De påstår, at de på den måde vil bekæmpe vold mod kvinder.

Som en kvinde med kendskab til en hel del voldsramte kvinders skæbne, kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv om disse ministre selv tror på, at deres budskab vil virke troværdigt?

Forventer de virkelig af de kvinder, som netop bliver udsat for vold, tvangsægteskaber og andre former for undertrykkelse, vil tro på, at disse ministre og deres regering nu - og efter at have frataget dem et reelt valg for at sige fra overfor vold og tvang - vil hjælpe dem?

Forventer de at voldsramte kvinder med en indvandrerbaggrund skal juble over deres nye udmelding og ikke opdage, at denne kampagne blot er endnu et forsøg på at pakke intentionen om at scorer stemmer i det kommende valg ind i de flotte ord som f.eks. bekæmpelse af det undertrykkende kvindesyn.

Men misbrug af voldsramte kvinder - for at vinde det næste valg eller retfærdiggøre stramning af udlændingeloven - er hverken sympatisk eller menneskeligt.

Pind og andre ministres udmelding vil blot skade kampen mod
kvindeundertrykkelse og øge modstanden mod enhver reel forandring af kvindernes forhold. Det skyldes, at regeringen samtidig har strammet reglerne så meget, at mange borgere med en anden etnisk baggrund i dag føler sig stemplet, diskrimineret og uønsket i det danske samfund, .

Regeringens udlændingepolitik har bidraget med mere eksklusion af samtlige borgere med anden etnisk baggrund fra
samfundet, og det har skadet bl.a. kampen mod kvindeundertykkelsen.

Ministrene påstår, at de vil bekæmpe det undertrykkende kvindesyn blandt indvandrere, men deres integrationspolitik har skabt bedre forhold for netop de formørkede kræfter i indvandrermiljøer, som bl.a. opfordrer folk til at fastholde de gamle og undertrykkende normer og traditioner.

For at bekæmpe undertrykkelse og vold mod kvinder med en anden etnisk baggrund skal der en hel anden integrations - og udlændingelov til.

En integrationspolitik som respekterer mennesker og beskytter
dem mod enhver diskrimination uanset deres etniske baggrund og samtidig bekæmper de normer og traditioner, som fastholder mennesker i undertrykkelse.

Men regeringen og dens ministre gør ikke nogen af delene!

Regeringen påstod også, at den ville bekæmpe  tvangsægteskaber og vold mod kvinder, da den vedtog alle
de regler, som i virkeligheden havde til formål at forhindre flere udlændinge i at komme til landet eller få forlænget deres opholdstilladelse i Danmark.

Mange kvinder med en anden etnisk baggrund kan i dag - og pga. den danske udlændingelov - ikke opfylde de krav som man stiller til folk før de kan opnå fast opholdstilladelse eller statsborgerskab.

Det betyder, at flere kvinder ikke kan få fast opholdstilladelse. Når de ikke har fast opholdstilladelse bliver langt de fleste
fortsat afhængige af deres ægtefælde.

Flere kvinder skal forsørges af manden (det er jo et krav, når
kvinden ikke kan forsørge sig selv) og de skal leve i et ægteskabeligt forhold.

Hvis hun bliver skilt bliver hun ifølge loven smidt ud af landet. Kun de kvinder, som kan komme med masser af dokumentation for vold, kan få lov til at blive i landet.

Men hvor mange af de kvinder, som i mange år og i stilhed har været udsat for tvang og psykisk vold, er i stand til at dokumentere for det? Derfor risikerer langt de fleste af dem at blive smidt ud af landet efter en skilsmisse.

Alternativet er, at de bliver i ægteskabet og ikke reagerer overfor
volden! Hver gang man sender en kvinde ud af landet, fordi hun turde sige fra for volden og fordi hun søgte skilsmisse, skræmmer man hundredvis af andre voldsramte kvinder, så de ”vælger” at tie stille.

Ingen kampagne eller gode råd fra selve ministrene vil redde disse kvinder fra deres elendige forhold!

Tilknytningskravene for de familiesammenførte er endnu en forhindring for netop voldsramte kvinder. Mange familiesammenførte kvinder kan ikke opfylde kravet om tilknytningen til Danmark.

En del af dem er dem, som har brug for hjælp og støtte for at kunne sige fra for tvang og vold, men de befinder sig i dag i
deres hjemlande, hvor de ikke får noget som helst hjælp og støtte.

Mange af de voldsramte kvinder ville aldrig finde sig i vold og tvang, hvis de havde et reelt valg. De har først og fremmest brug for at have valgmuligheder. De har brug for at komme ud af et afhængigheds forhold til manden.

Hovedårsagen til deres afhængighedsforhold er økonomien og deres opholdssituation i Danmark.

Ministrene skulle koncentrere sig om at fjerne disse barrierer i stedet for at fastholde dem i denne situation ved hjælp af deres
udlændingelov.

Når de kvinder, som er parate til at sige nej til vold, får lov til at realisere et selvstændigt liv uden vold og tvang, vil mange andre voldsramte kvinder få inspiration af dem og vil turde gøre det samme.

Men når alle ved, at der venter de modige kvinder en værre skæbne, vil de aldrig gå samme vej.

Regeringen kan ikke med en diskriminerende og i mange tilfælde umenneskelige udlændingelov, som først og fremmest rammer de voldsramte kvinder, overbevise borgere med anden etnisk baggrund om, at regeringen ikke accepterer et umenneskeligt syn på kvinder!

De voldsramte kvinder kan ikke tro på, at den slags kampagner er for deres skyld - og ikke fordi ministrene og regeringen selv har brug for en eller anden kampagne, da valget nærmer sig. Og hvad er bedre end at gøre det i voldsramte kvinders og ligestillingens navn!

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Om denne blog:

Nahid Riazi er socialpædagog og kvindesagsaktivist. Hun kom til Danmark fra Iran i 1989 som politisk flygtning. Hun blev sidste år tildelt Integrationsministeriets integrationspris, men nægtede at tage imod prisen i protest mod regeringens integrations- og udlændingepolitik.

Om Nahid Riazi:

Kvindesagsaktivist