Når man tager sig af de svageste i samfundet, er det altafgørende, at man brænder for sit job. Det mener Chang Claus Lembirk, der har arbejdet som sosu-hjælper flere forskellige steder. Han er bekymret over, hvor mange uengagerede medarbejdere han har mødt, og mener, branchens dårlige ry er skyld i problemet.

»På grund af dårlig omtale og opfattelsen af, at man ikke kan tjene penge som sosu-hjælper, så er det ofte dem, der ikke kan få et andet arbejde, der bliver sosu-hjælpere,« siger han.

Formand for Fag og Arbejde Dennis Kristensen, erkender problemet.

Sosu har et dårligt ry

»Vi ser, at kommunerne er begyndt at bruge social- og sundhedsuddannelsen som et sted, hvor de kan sende dem hen, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Det kan brugerne mærke,« fortæller sosu-hjælper Chang Claus Lembirk.

»For beboerne er det altafgørende, at den, der kommer for at hjælpe dem, rent faktisk kan lide arbejdet. Når de har en dårlig oplevelse, giver det alle sosu-hjælpere et dårligt ry,« siger han.

Det store problem er, at der er alt for få, der drømmer om at blive sosu-hjælper. Og i takt med, at der kommer flere ældre, bliver der brug for flere sosu-hjælpere, og derfor kommer der flere af de forkerte medarbejdere. Svaret kommer prompte, når Dennis Kristensen skal forklare, hvordan jobbet bliver gjort attraktivt: »Bedre løn,« siger han.

Det er Chang Claus Lembirk enig i, men han er beviset på, at det allerede er muligt at hæve en god hyre. Han er nattevagt, men tager nogle ekstra vagter, så han i alt arbejder 44 timer om ugen – og indkasserer i snit 45.000 kroner om måneden. Omkring en halv million om året. Men selvom Chang Claus Lembirk er godt tilfreds med sin ordning, mener Dennis Kristensen ikke, at det er en løsning at arbejde mere.

»Det er jo ikke alle, der kan. Grundlønnen skal i vejret. Og hvis det ikke sker, så er ældreplejen ilde stedt.«