Hun var 14 år, da hun blev mor for første gang. 15 da hun fik sit første sæt trillinger. Og nu som 16-årig er hun netop blevet mor igen - til trillinger.
Pigen hedder Pamela, er argentiner og er i en alder af 16 år altså allerede mor til syv. En dreng og seks piger, skriver BBC.co.uk.
I Danmark er langt de fleste 16-årige piger end ikke begyndt at tænke på at få børn.
I Argentina er det da også så usædvanligt, at en 16-årig kan være mor til syv, at debatten om sagen kører på fuld tryk i de argentinske medier, hvor læsere blandt andet kritiserer Pamela for at være løs på tråden.
Pamelas mor er rengøringskone, og familien får støtte fra myndighederne for at kunne klare sig.