”Jeg er fra Danmark”

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

”Ana men ad-danimark”

Disse tre arabiske ord volder mig i øjeblikket lidt kvaler. Jeg er på et fem ugers sprogkursus i Cairo for at forbedre mit meget begrænsede kendskab til arabisk. Da målet er at lære at tale arabisk, prøver jeg selvfølgelig at snakke med så mange egyptere som muligt hernede. Og så er det spørgsmålet kommer som et af de første: ’Enta menin?’-  ’Hvor er du fra?’.

Nogle danskere vælger at skifte nationalitet og sige, at de er fra Sverige, Island eller andre tegninge-fri lande. Jeg nægter at lyve. Jeg tror, den eneste vej ud af Muhammed-krisen er ved at blive ved og ved med at forsøge at forklare, hvorfor tegninger som Kurt Westergaards er lovlige i Danmark.

Mit svar, ”Ana men ad-danimark”, giver blandede reaktioner. Nogle siger bare ”fint, fint”, mens enkelte begynder at slynge om sig med navne som Michael Laudrup og Peter Schmeichel. Men omkring en tredjedel reagerer negativt, når jeg siger mine tre ord.

Én taxachauffør vendte sig mod min halvt arabiske medpassager og sagde på arabisk:

”Hvis jeg havde vidst, der var en dansker blandt jer, havde jeg aldrig samlet jer op.”

En ung fyr på en kaffebar vendte sig bare bort efter at have sagt ”Denmark no good”.

Andre stiller spørgsmål om tegningerne, og dem, der kan engelsk, forsøger jeg at forklare om dansk ytringsfrihed og tradition for satire. Dem, der kun kan arabisk, er det sværere med, da mit ordforråd endnu begrænser sig til udtryk som ’manden køber en cykel’, og ’katten sidder på bordet’. Jeg forsøger dog at sige noget om, at der altså bor mange muslimer i Danmark, og at det altså var én avis og ikke hele Danmark, der tegnede Muhammed.

Et par gange har jeg dog droppet min danskhed. Forleden gik jeg på en mørk gade klokken 2.15 om natten, da fire unge mænd stoppede mig og spurgte mig, hvad klokken var. Jeg svarede på arabisk – og så kom det obligatoriske spørgsmål: ’Hvor er du fra?’

På en mørk gade med fire unge mænd kunne jeg pludselig mærke frygten, som med ét er blevet en ny side af at være dansker i Mellemøsten. Jeg følte ingen trang til at diskutere Kurt Westergaards tegning og svarede:

”Ana men as-Swued” – ”Jeg er fra Sverige”

Fint, fint, svarede de og gav et par tommelfingre i vejret, inden de gik videre.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.