Jeg elsker Melodi Grand Prix og Drama Queen!

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Så har jeg bekendt kulør. Jeg er fuldstændig pjattet med melodi grand prix. Eller måske skal jeg sige 80 erne og start 90 ernes grand prix er med Tommy Seebach, Lonnie Devantier, Trine Dyrholm og det slæng.

For i de seneste år har der vel ikke været så meget at komme efter. Det internationale af slagsen har været overskygget af et ubændigt, usagligt mafiose-agtigt sammenhold mellem de østeuropæiske lande, og på hjemmefronten er glamouren og grand prix-ånden blevet kvalt af mere eller mindre fallerede stjerner, der har forsøgt sig med et mere eller mindre akavet comeback.

Indtil i lørdags. For selvom rækken af patetiske comeback-ryttere meldte sig på banen, var de blot det element, der er med til at fuldende det perfekte grand prix. Ellers ville der jo ikke være plads til hån, spot og latterliggørelse! Og til at udpege de ÆGTE stjerner.
Trist at se Jørgen Olsen føre sig frem med den mest vamle fedterøvssang for de danske piger. Giv nu fortabt. Smuk som et stjerneskud var en enlig svale, og lad det være ved det!
Og Stig Rossen, der gav den som Stiv Frossen. Han er et af de få mennesker, der lider, af det omvendte børnesyndrom og skal høres, men for guds skyld ikke ses.

Men DQ - I love you! Hatten af for den mand (eller er kvinde en mere korrekt betegnelse?) for virkelig at bringe melodi grand prix tilbage på rette køl. Og for at få fuld valta for sit wild card. Endelig én, der har fattet, at det handler om at skrue en gedigen popsang sammen, pynte sig med fjer og glimmer samt ikke at undervurdere det menneskelige i at fælde en lille tåre, når sejren er i hus!

Og endelig en grand prix-deltager, der kunne få mig til at boykotte mit princip om ikke at sende overtakserede sms-beskeder til afstemninger - og dermed være medansvalig for, at vi sender DQ til Finland. Og det er jeg stolt af.

Jeg tror på, at Peter Andersen kan gå hele vejen - og hvis ikke han gør det, er det med garanti ikke hans skyld. Så er det de egocentrerede lande, der endnu ikke har fattet, hvad melodi grand prix går ud på - og bruger det som en politisk legeplads. Må de lande ende med lige så mange penge som Jørgen Olsen - og efterfølgende tage op til revision, om det der med melodi grand prix virkelig er noget for dem. Det tvivler jeg på, at det er!

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.