Ingen stemmeret til arbejdsløse og pensionister

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

(Update: Bragt i en lidt længere udgave i Berlingske d. 23. 8.)

Tillid, sammenhængskraft og respekt for den private ejendomsret er, ifølge Søren Hviid Pedersens kronik (19.8.), forudsætningerne for Danmarks velstand. Et ukontroversielt udsagn i sig selv, hvis ikke det var fordi Hviid Pedersen kammede over i en - i bedste fald uigennemtænkt og i værste fald farlig - analyse af, hvilke reformer, der skal til for at bevare de nævnte forudsætninger som grundpiller i det danske samfund.  

Det farligste forslag Hviid Pedersen fremsætter, gør op med den politiske lighed vestlige demokratier, som det danske, har stræbt efter siden omkring 1915, hvor stemmeretten blev udbredt til alle mænd og kvinder.  Pedersen skriver med et defensivt ”måske” som første ord:

”Måske man skulle indføre et forsørgelseskriterium, altså at man har et arbejde eller lignede og kan forsørge sig selv inden man får det privilegium at stemme og i princippet bestemme over andre mennesker og deres ressourcer og ejendom.” 


Primitivt og farligt


Synspunktet er primitivt og et angreb på grundlæggende demokratiske værdier. Demokratiteoretikeren Robert Dahl oplister i sin bog, On Democracy, en række grunde til, at vi må holde fast i den politiske lighed som et mål.

For det første, skriver Dahl, er det et religiøst og etisk funderet menneskesyn, at alle mennesker er skabt lige. Med få undtagelser er menneskers ligeværd blevet en universel værdi og den fordres af eksempelvis både Kristendommen og Islam.

For det andet er det svært at komme på et godt alternativ til politisk lighed. Hviid Pedersen tilbyder ikke et med sin vulgærrationelle analyse, der kan koges ned til de, der betaler gildet, bestemmer. Risikoen ved at skabe politiske klasser, hvor de resursestærke borgere bestemmer over de resursesvage, er oprør og ustabilitet – det præcis modsatte af den sammenhængskraft Hviid Pedersen netop fremhæver som en forudsætning for Danmarks velstand. Det gode ved politisk lighed er netop, at den accepteres af næsten alle.

For det tredje er risikoen stor for, at ingen vil varetage interesserne for de store grupper, hvis stemmeret, Hviid Pedersen foreslår, skal afskaffes.

 

Et spørgsmål om moral og menneskesyn

Hvorvidt man mener politisk lighed er ønskværdigt eller ej kan ikke reduceres til en rationel diskussion. Der ligger en moralsk stillingtagen til grund for den enkeltes mennesyn. Derfor er det vanskeligt at gå ind i diskussionen med Hviid Pedersen, fordi han netop forsøger at føre den amoralsk – altså uden moralsk funderede argumenter, hvis man ser bort fra det millimeterdemokratiske menneskesyn, han argumenterer ud fra.  

Vendes Hviid Pedersens synspunkt på hovedet, kunne man sætte spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt, at 40 pct. af Folketingets medlemmer er DJØF’ere, hvorimod de grupper, hvis stemmeret kronikøren vil afskaffe, stort set ikke er repræsenteret.

Politisk lighed bør fortsat være et mål og Hviid Pedersens synspunkter ville være farlige, hvis de vandt gehør. 

 

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Om denne blog:

Frit Forum er en socialdemokratisk studenterforening, som hver torsdag afholder debatarrangementer, og derudover er vi aktive i studenterpolitikken på de danske universiteter. Vi er uafhængige af Socialdemokratiet, men vores idegrundlag er socialdemokratisk.

På bloggen vil indimellem blive lagt indlæg om aktuelle politiske problemstillinger, set fra en socialdemokratisk studerendes synspunkt.

Om Rasmus Stoklund Holm-Nielsen:

Frit Forum er en studenterforening, med socialdemokratiske rødder, der hver torsdag i løbet af universitetsåret arrangerer debatarrangementer, som er åbne for alle, men primært besøges af studerende. Derudover stiller Frit Forum op ved de årlige universitetsvalg.

Der findes selvstændige Frit Forum-afdelinger i alle danske universitetsbyer, og jeg er formand for afdelingen i København, som blev stiftet i 1943.