Imod ytringsfrihed!

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Thomas Hoffmann tror ikke på ytringsfriheden, og han vil ikke kæmpe for den.

Sådan spiller pladen, hvis man sætter den efterhånden halvgamle single på med koret, som åbenbart aldrig kører træt i at synge klagesange over, at årets journalistiske guldmedalje, Cavling-prisen, ikke havnede hos Jyllands-Postens Flemming Rose, som berigede verden med tegningerne af Muhammed.

Senest har journalist på Berlingske Tidende Bent Blüdnikow skrevet i journalisternes fagblad, at ”uanset hvem, der måtte have modtaget Cavlingprisen dette år, bør modtageren som udtryk for almindelig journalistisk anstændighed aflevere den til prisens rette ejermand: Flemming Rose.
Og videre: ”Cavlingprisen må brænde i deres hænder.”

Tak skal du have! Man er godt nok overbevist om sin pointe, når man fyrer sådan en bredside af som hjælp til Fregatten Jyllands-Posten.Ifølge Bent Blüdnikow måtte Flemming Rose ”atter og atter … forklare nødvendigheden af ytringsfriheden som demokratiets og journalistikkens afgørende fundament.”
Helt ærligt. Ingen argumenterer imod ytringsfrihed, kun imod Flemming Roses tegninger.

Jo, vi debatterede religion og grænser under og efter Muhammed-krisen (hvorfor hedder den i øvrigt ikke Tegning-krisen?).
Jo, Demokratiske Muslimer blev dannet, så enkelte fik øjnene op for, at ikke alle muslimer løber rundt med en bombe i turbanen, som en tegning antydede det.
Og jo, historien vakte international opsigt.

Men nej, vi er ikke blevet klogere eller mere tolerante over for hinandens religioner.
Nej, det er ikke blevet lettere eller mere legitimt at ytre mistro til islam.
Og nej, vi har ikke fået en større og bedre ytringsfrihed, som har rykket folk tættere sammen, som Grundtvig ellers påpegede, at det frie og levende ord kunne gøre.

Tegningerne blev formentlig trykt med det simple formål at provokere, mere end med det ædle formål at åbne en diskussion om ytringsfrihed.
Men jeg må give Flemming Rose-koret ret i, at det faktisk ser ud til, at det er lykkedes at rykke grænser alligevel. Hvis verden har ændret sig gennem det seneste halvandet år, er det dog i retning af lidt mindre tolerance, lidt tydeligere fronter og lidt flere konflikter, som skaber lidt mere frygt, der om noget gør det sværere at ytre sig.

Hvis det får journalister til at klappe i hænderne og lovprise det lige dele originale og tumpede initiativ fra kanonbåden i vest, så værsgo.
Men heldigvis blev Flemming Roses navn ikke ridset ind i Cavling-statuetten, og jeg håber ved Gud ikke, at følgekorets skingre toner får lov at ridse nogen form for sandhed ind i den stentavle, som skal grundlægge fremtidens syn på ytringsfrihed.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.