Den kontroversielle politiker Asmaa Abdol-Hamid er Enhedslistens førstesuppleant for den nyvalgte Johanne Schmidt-Nielsen. Og netop Enhedslisten har tradition for flittig brug af suppleanter. Det skriver fyens.dk
De to seneste valgperioder har seks af partiets i den periode ni medlemmer været på orlov, og dermed givet plads til suppleanten.
Umiddelbart har Johanne Schmidt-Nielsen dog ikke planer om orlov, men skulle det ske, er der en ting, hun glæder sig særligt til - at se reaktionen fra Pia Kjærsgaard og resten af Dansk Folkeparti.
- Dansk Folkeparti har sagt, at de vil udvandre, hvis hun
kommer til at stå på talerstolen. Det glæder
jeg mig til at se, siger Johanne Schmidt-Nielsen til fyens.dk.